Sochi2014: Shaun White misser guldet i halfpipe
En af de helt store overraskelser indtraf her til aften da Russisk-turned-schweiziske snowboarder Iouri “IPod” Podladtchikov detroniserede superstjernen Shaun White og vandt mændenes snowboard halfpipe finale.
Podladtchikov scorede hele 94,75 point, med supertalentet 15-årige Ayumu Hirano lige efter på 93.50 point og 18-årige Taku Hiraoka på tredjepladsen med 92.25; begge fra Japan.
Halfpipen har hele dagen igennem været svær at køre i og flere riders har både i dag og tidligere på ugen brokket sig over pipens tilstand og der har været online opfordringer til boykot.
Pipens tilstand var uden tvivl også med til at skabe problemer for Shaun White, som i de indledende heats havde scoret 95.75, men i finalen gik det gal for ham og han ramte kanten af pipen på hans første gennemløb og “satte sig ned” i andet gennemløb, og blev dermed henvist til en fjerde plads med en score på 90,25 point.
Men lige meget om pipen var god eller dårlig, Iouri “IPod” Podladtchikov, Ayumu Hirano og Taku Hiraoka ramt rigtig og scorede stort og “den flyvende tomat” fik ikke sin tredje OL guldmedalje.
–