Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Spotguide til Lanzarote

surf

Spotguide til Lanzarote

La Santa:

El Quemao
Vindretning: E/SE, Ideal swell retning: W/NW ?, Ideal swell størrelse: 2-3m +?, Tide: 2 timer efter max lav
Beskrivelse:
Hardcore surfspot. Hul powerfull bølge der brækker på et lavt lavarev tæt under land. El Quemao skal bruge en fralandsvind eller vindstille for at virke. Når det virker er det et super-tube spot. Mange lokale og superrutinerede rejsende.
Ekstra info:
Virkede måske 5-7 gange 02/03

Slabben
Vindretning: Alt kan bruges på nær SW – NW, optimalt E/SE, Ideal swell retning: N, Ideal swell størrelse: 2-3m, Tide: Ikke Max lav
Beskrivelse:
Vest-sidens mest localised spot!
Bølgen brækker på et omvendt v-formet rev, der går ud fra land. Super konstant reef-wave, med en meget kompakt takeoff-zone. Spottet virker meget ofte, også om sommeren, hvor det dog er mindre bølger 1-2 meter der kommer ind, men stadig superhurtige bølger med mulighed for små tuberides og optimale til aerials. Om vinteren virker spottet op til 3 meter. Er swellen over 3-4 meter zone virker Slabben ikke. De lokale kan være aggressive her.
Ekstra info:
Kom ikke ud her i 02/03, pga. rygter om sindssyge lokale, samt massive crowds og den tætte konkurrence prægede takeoff-zone.
Virker måske 15 dage om måneden!

Pointen
Vindretning: NE – E, N OK, Ideal swell retning: W/NW, Ideal swell størrelse: 2-3m, holder op til 3-4m zone (nogle gange 4-5m), Tide: Alle, optimal medium tide.
Beskrivelse:
Den mest konstante højrebølge på øen! Pointen virker 10 -20 dage om måneden fra medio september til marts med. Bølgen holder helt op til 5 meter, og Gary Elkerton (gammel verdensmester fra starten af halvfemserne) og et par andre lokale er sågar begyndt at lave Tow-in surfing når den er 5m+. Normalt er bølgen mellem 1/1/2 og 3 meter, hvilket jeg synes er en optimal størrelse. Bølgen er ikke særlig hul men stadig hurtig, og perfekt til lange klassiske powerturns. Når pointen er stor er der stadig en forholdsvis stor safety-zone, og padleturen ud igen er nogenlunde afslappet.
Ekstra info:
Pointen er ikke nær så præget af lokale surfere, der er stadig en hård men fair konkurrence om bølgerne. Mange rejsende kommer til Lanzerote for at surfe denne bølge, så line up`en er meget international.

Inside point
Beskrivelse:
Er pointen for stor, eller skal man lige have pudset sit lidt sommerrustne take-off af, så kan Inside Point være en god mulighed. Bølgen brækker blødt i den lille bugt der er mellem Pionten og Slabben, dog er der stadig ret lavt ved lavvande, og der stor en enkelt stor sten i midten af breaket som man lige skal holde styr på. Bølgen er sjældent supergod, men ok til at øve på, og et godt alternativ når pointen er for stor. Bedre til Longboards end til shortboards.
Ekstra info:
Virker når pointen er over 2 meter.

Ghost Town venstre
Vindretning: W-Ø, Ideal swell retning: NW, Ideal swell størrelse: 2 – 4 meter zone, Tide: Ikke max. Høj
Beskrivelse:
God lille konkav reef-break bølge. Bølgen direkte foran byen Caleta de caballo, og så kaldet Ghost Town, 5 km fra La Santa. Bølgen er en sjov, hurtig venstrebølge, der kan byde på lange hurtige vægge optimale til små powerturns og aerials. Spottet er lidt lokalt da det ligger lige midt i byen, men ligger man ikke i vejen og viser respekt, især i starten, så er de lokale normalt ikke noget problem.
Ekstra info:
Pas på den store sten der ligger i slutningen af bølgen. Ved mellem til høj tide kan man sagtens surfe over eller udenom denne sten, og få den sidste sektion af bølgen med.
Spotter er mindre konstant end de øvrige, virker måske ordentligt 5-8 gange om måneden. Der kan være lidt boogie-boardere, selvom det er et mere etableret surf-spot. Boogierne er ofte teenagere fra byen.

Famara
Vindretning: NW over Ø til SW, Ideal swell retning: W-N, Ideal swell størrelse: 2-3, Tide: Ikke max lav.
Beskrivelse:
Lang sandstrand på 4-6 km, der bugter næsten 90 grader. Dette er stedet hvor man stort set altid kan finde en bølge, ikke altid den bedste bølge, men man kommer på vandet. Om sommeren er vinden i det forkerte hjørne 90 procent af tiden, og swellen lille, men i vinterhalvåret er vinden i det rigtige hjørne ca. halvdelen af tiden, eller også er det vindstille. I disse forhold ændre famara karakter og bliver et klassisk beachbreak, med gode sandrevler der former bølgerne godt, især påvirker sandrevlerne positivt om efteråret før vinterens swell skylder meget af det sand der er blevet opmagasinerede i løbet af sommeren væk igen.

Swell størrelsen har stor indflydelse på famara, men heldigvis er det sådan at bugtens kurvning gør at den ene ende af stranden modtager langt større swell end den anden, og således kan man ofte finde forhold der passer til ens niveau. Famara kan surfes op til 3 – 3 ½ meter på gode dage, men den typiske bølgestørrelse om vinteren ligger på 1 ½ – 2 ½ m. Det sker ca. 4-5 gange på en vinter á 2-3 dages varighed at vi modtager kongeswell fra Atlanten, og så kan famara byde på et helt andet view, nemlig 6-8 (10m) m bølger! I disse korte perioder er alle spots´ne på vestkysten umulige at surfe, men hele skuet af kæmpebølger der udfolder deres enorme kraft er i sig selv imponerende.
Heldigvis er det også under sådanne forhold, kæmpeswell, at spots´ne på østkysten for alvor begynder at blive varme.
Ekstra info:
De mindste bølger får i starten af bugten, tættest mod Famara by, de største fås umiddelbart efter området med udlejningshuse midt på stranden. Kør bagom byen af udlejningshuse for at kom hertil, eller gå langs stranden. De reneste bølger fås ofte foran den gamle bunker der ligger midt på stranden, og 3-400 meter til hver side.

Hver opmærksom på de udadgående strømme der opstår i midten af bugten, de er ikke farlige man kan blot padle lidt til én af siderne, men de ødelægger bølgens form totalt.
De laver kongesandwich på Crossanteriaet midt i Famara By.

Udover de nævnte spots findes der en 10 – 12 øvrige spots som helt klart er værd at tjecke ud, så bare se at få pakket planken ned i baggen og kom af sted.

Adios

Christian Weber

Read more

windsurf

Sylt2003 -fuld valuta for pengene (nu med video)

Sylt blev beriget med masser af god windsurf-underholdning igen i år. Josh Angulo nakkede alt og alle og er dermed samlet 1‘er på overall waveranglisten 2003. I formula er micah nu up-front. Brian ...

Læs mere
windsurf

Sylt2003 -fuld valuta for pengene (nu med video)

Sylt blev beriget med masser af god windsurf-underholdning igen i år. Josh Angulo nakkede alt og alle og er dermed samlet 1‘er på overall waveranglisten 2003. I formula er micah nu up-front. Brian ...

Læs mere