Spotlight - Dennis Hannesbo
Navn: Dennis Hannesbo
Alder: 19 år
Hjemmebase: Aalborg
Vinter destination: Mammoth CA
Sommer destination: Snow Park NZ
Favorit element: Park
Bedste resultat: DM 08 pipe
Sponser: SOS, Anon, Red protection, Salomon
Dennis Hannesbo studerer HF som selvstudie. Det betyder, at han selv står for planlægning af sin læsning. Han skal dog møde op til de årlige eksamener. Når han er hjemme fra sæson arbejder han for at få økonomien til at hænge sammen. Netop nu arbejder han for et vikarbureau som sender ham på forskellige jobs. Han er en ihærdig idrætsmand som styrketræner meget for at holde kroppen i form til de mange strabadser igennem sæsonen. Dennis helt store drøm er at leve af sin sport. Hvis han kunne få økonomien til at hænge sammen ved skiløb, ville alt gå op i en højre enhed. Han håber på, at det vil gå i opfyldelse indenfor en overskuelig fremtid.
Sæsonen 07-08 er ved sin ende, hvordan er det det forløbet?
Det er klart den sjoveste sæson jeg nogensinde har haft. Det er første gang jeg har været i USA på sæson, som jeg synes er meget federe end alperne. Alle deres mange solskinstimer var rigtig fedt. Jeg var dog et smut i alperne omkring februar, hvor jeg kørte med til DM og Frostgun. Jeg føler, at jeg har udviklet mig rigtig meget denne sæson ift. de sidste par sæsoner. Jeg har været rigtig godt tilfreds med denne vinter. Det er lækkert.
Årets helt store højdepunkt må klart være DM i pipe?
Det var lækkert at prøve at stå øverst på podiet til DM. Jeg havde nok ikke forventet det var i pipe, men havde mere satset på slopestyle. I mine hits lavede jeg 540 mute, alleyoop, critical Air, air to fakey, switch 720. Det var det jeg satte.
©Esben Sohl
Hvordan var de efterfølgende dage efter sejren?
Der var en masse venlige mennesker som ønskede en tillykke. Det var meningen, at slopestyle skulle køres dagen efter, men så blev det rykket pga. vejret. Det rykkede lidt rundt på hele min forberedelse, men det var en super hyggelig uge.
Har du så slået dit navn fast i dansk skisport med DM titlen?
Det begynder at hjælpe på det. Jeg vandt også Frostgun sidste år, og at jeg igen kan vinde en af disciplinerne er selvfølgelig lækkert. Jeg skulle da forhåbentlig gerne slå mig endnu mere fast næste vinter. Det er mit helt klare mål at gøre det endnu bedre over hele linjen.
©Mads Møller
Du har tilbragt en sæson i amerikanske Mammoth – hvorfor Amerika?
Det var ikke bare Amerika jeg valgte, men mere Mammoth som jeg havde undersøgt en masse omkring. Jeg ønskede at være ved et ressort som har en af verdens bedste parker. På den måde var Mammoth klart en mulighed, eftersom man har set stedet i en masse film. Jeg fandt samtidigt ud af, at de i gennemsnit har 300 solskins dage om året, og jeg kan godt lide at køre i solskin. Derudover får de omkring 12 meter sne pr. sæson. I modsætning til alperne hvor de får omkring 6 meter. Det modsiger lidt hinanden, men når det sner i Mammoth, vælter sneen ned i flere dage. Efterfølgende har man så flere uger med dejlig solskin. De har kæmper kickere i deres park, som jeg rigtig godt kan li’ at køre på. Det er store kickere som jeg aldrig nogensinde har prøvet andre steder før, som fx i alperne. Mammoth ligger godt 4 timer fra LA, som jeg ikke nåede indtil, da jeg blev skadet sidst på sæsonen. Jeg styrtede på en af kickerne og flækkede min hjelm. Det gav en meget voldsom hjernerystelse. Det holdte mig væk fra bjerget i 14 dage. Der havde jeg ellers planlagt at give max gas, da parken var begyndt at blive dejlig blød i forårssolen. Derfor foretrak jeg at blive i Mammoth de sidste par uger af sæsonen og køre en masse på ski.
©Freja Josephsen
En typisk hverdag i Mammoth?
Jeg står op ved 8-9 tiden. Spiser morgenmad hvorefter jeg tager en bus mod bjerget, da man bor i en by godt 10 min fra selve bjerget. Alt offentlig transport i Mammoth er gratis, så det er meget lækkert. Jeg kører det meste af dagen i Main Park. Det er lidt anderledes at køre park i staterne ift. alperne, da folk for det meste kun kommer på ski i weekenderne. Du står ikke i liftkø på samme måde og du kan hurtig tage en stollift, som kører ved parken. På den måde kommer man hurtigt op til næste run. Ved 16 tiden tager jeg ned af bjerget igen, hvor det gerne skulle stå på lektier, hvis jeg da kan tage mig sammen. Det er mest den sidste måned jeg rigtig studere intensivt for at nå minimumskravene til eksamen.
Der var en gruppe danskere i Mammoth, som jeg egentlig ikke havde planlagt at rejse sammen med. Jeg tog afsted med Dan Skovgård i starten af december. Vi havde ikke nogen bolig inden vi tog afsted, så det skulle skaffes ved ankomst. Vi fandt en bolig hvor Casper P aka Cap joinede os. Han var dog uheldig at brække håndleddet to gange, men trods smerterne stod han stadig på board.
Under offentliggørelsen af landsholdet ved Ski Event var du med i slopestyle – hvad med pipe?
Efter sejren har jeg selvfølgelig et håb om både at kunne komme på landsholdet i både pipe og slopestyle. Det kunne være meget lækkert. Jeg synes ved at blive nr. 3 ved dm i slopestyle og nr. 2 i big air konkurrence, som er en stor del at slopestyle, har jeg gode chancer. Jeg håber rigtig meget og tror også på, at jeg forbliver på slopestyle landsholdet.
Hele landsholdet var samlet under DM i Avoriaz uge 06, men ellers var vi på træningstur i efteråret til østrigske Hintertux. Vi havde en træner fra NTG som coachede os. Det var virkelig godt og han pressede mig ud i ting som jeg nok ikke havde regnet med, jeg skulle gøre. Det var en super cool tur.
Jeg skal med første gang som coach på Freestyleacademy i Les Deux Alpes uge 29-30. Jeg skal ned at undervise for første gang på ski, som jeg glæder mig meget til. Det bliver rigtig spændende at give sin viden og erfaring videre til andre skiers.
Har du haft tid til at filme med RAD?
Anders Bjørndahl var på besøg i Mammoth i starten af januar, hvor han filmede Cap og mig til den kommende film. Vi fik nogle rigtige gode skud, som ifølge Anders sagtens kunne række til en selvstændig part fra Mammoth. Desværre var det på det tidspunkt Cap brækkede hånden , men det hindrende ham ikke for at køre med.
Hvad står sæson 08-09 på?
Jeg har allerede købt liftkort til Mammoth. Denne gang overvejer jeg at tage derover endnu tidligere, måske midt november. Alperne trækker stadig lidt og måske om et par sæsoner kunne det tænkes at blive til sæson i alperne igen. Dog er Mammoth klasse! En sæson til i mit favorit område skal det blive til. Det var virkelig lækker og ekstremt inspirerende med alle de gode folk som kørte i parken.
"Jeg lå og trænede med forskellig pro’er fx Sean Decker. Deres niveau tvang en til altid at steppe op og give alt hvad man havde. Selvom de havde en dårlig dag, ifølge dem selv, smed de alligevel switch 10′. De spinder begge veje switch og det tvinger selvfølgelig en til at steppe sit game op."
Har du nogle råd til de unge upcomings?
De skal hygge sig med skiløbet. De skal prøve at lægge sponsor kampen lidt væk og fokusere på skiløbet i stedet. Det vil samtidigt hjælpe at tage med på camp hvor os coaches sagtens kan lægge et godt ord ind til vores egne sponsorer, hvis vi ser noget interessant. Det er også en god ide at holde kroppen i god form. Det koster mange kræfter og slag at dyrke freestyle, derfor hjælper det ofte at være i god fysisk form.
Hvad skal du lave denne sommer?
Ud over FSA går jeg med tanke om noget vandrampe. På den måde kan jeg komme lidt mere i gang med lidt flips og måske også lidt double, hvis det bliver helt vildt. Ellers tjene penge til den kommende vinter og få gjort lidt ved skolen.
©Freja Josephsen
Et sidste ord?
Jeg vil sende en stor tak til mine sponsorer, som får det til at hænge sammen. Tak til Ole fra SOS, Salomon folkene, Patrick fra Anon/RED og tak til Riders.dk
9 hurtige til mesteren fra Løgstør
Favorit trick: Switch Cork 5’
Favorit ski film: Seven Sunny Days eller Session 1242
Dit gear: Salomon SPK Pro & Simon Dumont Pro
Stave, ingen stave: Stave
Park eller pipe: Park
Blondine eller brunette: Jeg er ikke kræsen 🙂
Reggae eller Techno: Reggae
Mors mad eller Mc D: Mors mad