Spring Battle 2007
Med eksamensopgaver som første prioritet de sidste 14 dage, har vi først nu fået tid til at følge lidt op på konkurrencen.
Bølgeudsigten så lidt lunken ud op til konkurrencen, alligevel dukkede 18 friske surfere op fredag morgen kl. 06.30 foran West Wind Surfshop i Klitmøller. På dette tidspunkt var der ikke brugbare bølger, men chancen for at der kunne komme bølger op af dagen og aftenen var rimelige gode. Deltagerne fik derfor besked om at holde mobilen åben og være klar på stranden inden for 1 time. Som vi havde forudset, så voksede bølgerne og ved 17 tiden begynde vinden at lægge sig så vi kaldt ind til start ved Bunker kl 18.00. Konkurrencen blev sat i gang og som aftenen skred frem, blev bølgerne bedre og bedre.
Niveauet blandt de danske surfere vokser for hver konkurrence, og der blev kæmpet fra første heat. Forholdene var ikke optimale, men at man sagtens kan få noget ud af bølgerne alligevel blev tydeligt for alle, da 14 årige Peter Van der Merwe kom på vandet. Peter viste flot og radikal surfing, og da han næsten stod en 360, var der vist mange som var glade for at de ikke var kommet i heat med ham. Da klokken blev 21 var første runde gennemført.
Muligheden for at bølgerne ville være optimale ved Bunker næste morgen var god. De deltager som var gået videre, fik derfor besked på at være klar til start lørdag morgen kl. 06.00. Vi var heldige, næste morgen var der ikke en vind som rørte sig og rene hovedhøje bølger rullede ind over revet.
Konkurrencen blev sat i gang og med de gode bølger, blev der fra start vist flot surfing. Der var flere tætte heats, vær at fremhæve er bl.a. Claus Jokumsen som var meget tæt på at gå videre mod Peter Van der Merve. Sven Hansen og Jonas Johansen viste også flot surfing. Men det havde hele tiden ligget lidt i kortene, at finale ville blive et opgør mellem Peter Van der Merve og Alexandre Wolthers (nr, 2 til Dm 06). Alexandre havde surfet rigtig godt i første runde, og han blev absolut ikke dårligere af at bølgerne blev bedre. Det blev som forventet de to som endte i finale. Igen viste de begge radikal surfing, og det var et meget tæt heat. I den sidste ende var det et spørgsmål om bølgevalg og måske også erfaring som afgjorde, at Alexander kunne hæve armene i vejret og stille sig op på podiet som vinder af Surfersjournal Spring Battle 07. Jonas Johansen og Sven Hansen delte 3 pladsen.
Konkurrencen var overstået ved 9 tiden lørdag morgen, men vinderen blev først offentliggjort kl. 17.30 foran West Wind, hvor der var stort fremmøde til præmieoverrækkelsen.
Om aftenen var der fest på Cafe Natsværmeren.
Vi vil gerne sige tak for en god weekend til alle deltagerne og dem som har hjulpet til før og under konkurrencen, samt sponsorerne for de flotte præmier. Og ikke mindst Riders.dk og West Wind Klitmøller.
Vi vil absolut ikke udelukke at Surfersjournal Spring Battle vender tilbage i 2008.
Se alle billederne fra konkurrencen her www.surfersjournal.dk
Resultat:
1. Alexandre Wolthers
2. Peter Van der Merwe
3. Sven Hansen/Jonas Johansen
5.
Claus Jokumsen
Jesper Fejerskov
Rune Sørensen
Dennis Oddershedde
6.
David Christensen
Christian Weber
Per Andersen
Casper Steninfarth
Kristian Skomager
Henrik Eriksen
Tonny Jensen
Mathias Nielsen
Eric Campbell
Eno Kløft