Summer Skiing
Dem der tror at skisæsonen slutter i maj, går i den grad glip af noget. Mens du læser dette ruller summer camp’sne overalt i verden. Det er efterhånden et velkendt koncept, og antallet af gletcher-gæster på de danske camps har været støt stigende de sidste par somre. Riders.dk giver dig her et kort overblik over de steder du burde tilbringe din sommerferie.
Danske Camps
Der findes to danske sommer camps, der begge afvikles i uge 28 og 29. Du finder slushy skiløb og god chill på begge, og i sidste par år har antallet af deltagere været støt stigende. Selvom du sidder derhjemme i regnvejret, kan du stadig ønske dig afsted til sol og sne ved hjælp af vores lille kollektion af links….
Din Camp
Din Camp afholdes lige nu i Saas Fee, Schweiz. Træningen er allerede godt i gang, og du kan læse mere om instruktørerne her. Læs desuden Din Camps egen Michael Gramtorps fremragende dag-til-dag-blog på http://dincamp.riders.dk/.
Freestyle Academy
FSA kører i Les deux Alpes, og trænerne blev præsenteret her. Der blogges også fra FSA, og du kan læse om campen på http://ski.riders.dk/2010/07/13/freestyle-academy-sommer-2010/
Internationale Camps
Er du lidt mere fancy findes der et bredt udbud af internationale ski- og snowboardcamps. De største og mest velansete findes som alt andet stort i USA. Tjek evt. Windells hvor Sammy Carlson satte den første triple i freeskiing, eller Momentum og Camp of Champions der begge ligger i Whistler, og hvor stjerner som TJ Schiller og Sean Pettit er tilknyttet trænerstaben.
newschoolers.com og freskiier.com er som altid gode når det kommer til updates fra det amerikanske…
Der er ingen grund til at ligge på stranden om sommeren – skisæsonen slutter aldrig!