Til Summer Feast i Snow Park Bispingen
Forrige weekend var Riders.dk to dage til Summer Feast i Snow Park Bispingen, sommerens største indendørs park beliggende i Snow Dome en lille time syd for Hamburg.
Traditionen tro varer den tyske snefestival Summer Feast en hel uge, en uge hvor glæden for ski, snowboard, hygge og fest blandt ligesindet er i højsædet. Riders.dk havde allieret sig med de tyske bagmænd og skaffet en weekendtur med to dages liftkort, teltplads samt morgenmad for blot 79€, et tilbud 12 danske riders benyttede sig af.
Vi var i juni nede og teste Snow Park Bispingens nye setup hvor vi bestemt ikke blev skuffet. Det var heller ikke tilfældet under Summer Feast hvor parken bød på alt fra nemme bokslinjer til uhyre tekniske obstacles som f.eks. et ondt 4-kink-rail.
Christian-Emil Thorup clearer 4-kink-railet… // Foto: Alexander Vissing
Men Summer Feast er meget mere end “blot” at shredde en af sommerens bedste parker. Ved siden af Snow Dome er der nemlig anlagt en campingplads hvor alle deltagerne boede. Festivalsstemning var der nok af med musik, fest og masse af sjove arrangementer som f.eks. railjam, waterslide og freestylerap battles – på tysk selvfølgelig.
Hygge og railjam ved campingpladsen… // Foto: Lennart Ritscher
Der varmes op inden den står på tysk halbal i Snow Dome // Foto: Lennart Ritscher
Der´t var Riders.dk’s første gang til Summer Feast og det kan bestemt anbefales! En god måde at få stillet snelysten under brædderne og samtidig hygge med en masse ligesindet mennesker. Den udvidet sommerpark har åbent august ud, så har I endnu ikke fået prøvet det lækre setup i kæmpefryseren er det bare om at komme afsted! Læs vores anmeldelse fra Juni og få tips og tricks til besøget HER.
Se flere billeder fra Summer Feast og følg med i Snow Park Bispingen på deres facebookside: facebook.com/snow.park.bisningen
Kø ved indgangen til parken, men der er nok obstacles til alle // Foto: Lennart Ritscher
Der er selvfølgelig også plads til skatesession i sommervarmen // Foto: Lennart Ritscher
Der er langt vej i bund // Foto: Alexander Vissing
Men det lykkedes! // Foto: Mads Meldgaard
Waterslide bassinet var en af eftermiddagens sjove aktiviteter… // Foto: Lennart Ritscher
Elbow-downrailet var også et af de tekniske af slagsen… // Foto: Alexander Vissing
Sjov og spas på flatboksen… // Foto: Mads Meldgaard
Indkøb i Bispingen – 4€ for 1,5 liters Sangria… // Foto: Alexander Vissing
Ingen festival uden grillede hotdogs… // Foto: Alexander Vissing
Lækkert downrail – Christian-Emil nyder det… // Foto: Alexander Vissing
Tak til Summer Feast for i år – vi glæder os til 2016! // Foto: Mads Meldgaard