Surf - Brasilien kalder
Med mit bræt lænket til benet for første gang står jeg over kigger ud over atlanterhavet. Det er februar måned og jeg står i det sydlige Brasilien med udsigt til flere kilometers kridhvid sandstrand
– en stemme i mit øre forsøger ivrigt at indvilge mig i havets bevægelser og hvordan jeg ”bare lige” skal undslippe de første 100 m, hvorefter resten er ren leg – stemmen er ikke min egen kampgejst, men min kæreste, som efter utallige år i dyb symbiose med bræt, bølger, kuling og med eller uden sejl fuldstændig har glemt, hvor stor en udfordring jeg står overfor.
Bølgerne vælter frådende ind mod kysten og det er kun min uendelige stædighed, der holder mig fast i ikke at vende mig op og smide mig i solen med en god bog og slappe af langt væk fra den danske iskolde vinter.
Det tager dog kun få dage, men utallige rusketure i bølgerne, hvor man aldrig tror man igen skal se overfladen, før jeg er solgt til at kæmpe rundt på mit bræt og ikke mindst til at nyde den fantastiske følelse det er at sidde bag brændingen og nyde stilheden, mens man venter på den perfekte bølge.
Det tager mig så endnu et utal af ture ned af bølgen liggende på maven, inden jeg finder det perfekte tidspunkt til at trække benene op under mig, finde balancen og rejse mig op – denne følelse, som dog er ganske kortvarig, nærmer sig ren ekstase, indtil jeg igen bliver kastet i bølgen hvinende og med armene i vejret.
Det er denne succesfølelse, havet, stilheden, farten, solen og bølgerne sammen, som gør, at man gang på gang kæmper sig ud gennem brændingen, mens man inderst inde forbander hver gang munden fyldes med saltvand og man bliver trukket hen af havbunden af en kæmpe bølge.
Det er ikke kun kilometervis af sandstrand og skønne bølger, der gør det sydlige Brasilien ganske fantastisk, men også en skøn stemning og en befolkning, der trods dit elendige portugisiske konstant er imødekommende og gør alt for at forstå selv dine allermest håbløse fagter. Maden er måske ikke en kulinarisk oplevelse, men fås til gengæld ligesom en overnatning til nærmest urimelige lave priser.
Vi valgte at bruge det meste af tiden på Isla Santa Catarina hvor hovedbyen er Florianopolis. Halvøen er det sted i sydlige Brasilien med den største intensitet af surf-spots som ligger som perler på en snor og suger swell fra hele det sydlige Atlanterhav. Størstedelen er små beach breaks, men der findes enkelte point-breaks som dog var temmelig tæt befolket i de varmeste måneder.
Dette er blot et lille udpluk – for mere info kan jeg kontaktes på h_petri@hotmail.com