Surfere fotograferet retro-style
Ved første øjekast synes fotograf Joni Sternbachs “Surfland”-serie at være en samling surfbilleder fra fortiden, men billederne er faktisk en del af et projekt, hun startede i 2006 hvor hun begyndte at fotografere surfere forskellige steder på kloden. Det eneste, der er gammelt ved hendes billeder er processen .
Joni Sternbach anvender det man kalder kollodium proces (wet collodion process), der blev udviklet i 1850’erne, hvor en kemisk væske indeholdende blandet andet kollodium, iod og brome hældes på en glasplade, og efter det er hærdet lidt dyppes i sølvnitrat inden glaspladen bruges som “filmen” i et kamera af harmonikatypen som vi kender fra westerns. Herefter fremkaldes billedet på stedet, igen ved at bruge diverse kemikalier.
En pænt besværlig process men det giver et meget skarpt billede, om dog noget specielt udseende billede som dog giver en helt speciel og unik feeling og seriøsitet i billedet.
Sternbach fortæller “…alt i processen og arbejdet udføres i feltet på location. Man kan ikke tage et billede og gå hjem for at fremkalde det. Hele processen skal ske i løbet af få minutter, og mens pladen stadig er våd”
Og samtidig spiller vejret selvfølgelig også ind, “Den største faktor er temperatur, kollodium er meget temperaturfølsomt. Hvis det er for varmt, sker der en kemisk reaktion på pladen kaldet tilsløring og hvis det er for koldt, kan du ikke få kemikalierne til at flyde ud på pladen.”
Joni Sternbachs surferbilleder er skudt på forskellige locations i USA, Australien og Sydafrika og inkluderer også forskellige pro surfere.
Mere Joni Sternbach på hendes hjemmeside >>
Kilder: jonisternbach.com og Wikipedia