Surfing i Tel Aviv
Israel gør sig bemærket i medierne på mange måder. Sjældent på grund af deres bølger. Alligevel tog Riders forbi Tel Aviv for at undersøge surfmulighederne. Læs vores dom her.
”You have picked the perfect time to visit us,” er det første, vi hører, da vi træder ind i den lokale surfklub Galim Surf i Tel Aviv, hvor manageren Ishay Asher står klar til at tage imod os. Bølgerne ruller helt rent ind over stranden. Og da vi fra surfklubben kigger ud over havet, er der allerede en del surfere på vandet.
Surf klubben er placeret lige oven for stranden, hvor de lokale surfere sidder i skyggen og kigger ud over bølgerne. Vi havde tilfældigvis valgt at komme en fredag, hvor alle de lokale børn strømmede til. ”These kids are awesome,” fortæller Ishay Asher. De er vokset op med et surfboard og kommer så snart, de får fri fra skole. Det betød til vores uheld, at der var lidt rift om pladsen på bølgerne. Men der var et meget tydeligt hierarki på vandet, og der hvor bølgerne var allerstørst, var det også kun de bedste, der holdt til. På den måde var der plads til alle.
Surf er en hverdagssport
Tel Aviv ligger lige midt i Mellemøsten, men byen minder mest af alt om en by i USA. Her er brede boulevarder, opsigtsvækkende velholdt, moderne og rent. Og så er her en kyststrækning ud til Middelhavet, hvor de første surfere kom til, kort efter staten Israel blev etableret efter anden verdenskrig. I dag har mange israelere taget sporten til sig, derfor oplevede vi en bemærkelsesværdig forskel, når vi surfede i weekenden og i ugedagene. I weekenden og efter fyraften strømmer de lokale til surfklubben. Børnene går til surf om eftermiddagen, og israelere i alle aldre prøver kræfter med både bølgesurf, kitesurf og SUP. Det giver en hyggelig stemning på vandet, for samtidig med at de er surfere, er israelere også et meget opsøgende og åbent folk.
En åben kultur
En dag sidder vi på stranden og slapper af efter en surfsession, hvor en pige henvender sig til os, fordi hun kan se, vi ikke er lokale. Vi spørger, om hun er ’herfra’, hvortil hun svarer: ”Ingen er herfra”. Hun forklarer os, at det i Israel er en vane, at man spørger, hvor stammer du fra, fordi alle indbyggere har rødder i hele verden, og der stadig kommer nye indbyggere til staten. Derfor oplevede vi også, at det var et utrolig åbent folkefærd. Vi havde været i surfklubben under en time, før vi blev inviteret på udflugt til den gamlebydel for at drikke øl og gå på marked. Hver morgen blev vi mødt af high-fives og kram fra Ishay, som hurtigt slog fast, at: ”You and all your friends are always welcome.”
Klubben ligger i en gammel bygning, der er blevet bombet, i dag er den dekoreret med farverig graffiti fra top til bund. Den ligger lidt hævet over stranden med udsigt ud over bølgerne. Dagen lang var der en konstant strøm af surfere i alle aldre, der stedvant fandt deres vej ned gennem klipperne med et surfboard under armen.
Bag bølgerne er et land i konstant krig
Hvis man blot rejser ud i verden for at surfe, kan man sagtens tage til Tel Aviv uden at opdage, at man befinder sig i et land i konstant krig, hvor raketter jævnligt bliver affyret mellem Israel og Hamas i Gaza. Det eneste vi mærkede til krigen i Tel Aviv var, da de testede advarselsberedskabet, til når raketterne nåede den pulserende storbyen. Men man skal ikke rejse langt ind i landet, før den fire meter høje og 720km lange mur skærer igennem landskabet og adskiller Palæstina fra Israel. I det tæt befolkede og fattige Palæstina er der langt til de rene bølger i Tel Aviv.
Det kan varmt anbefales at rejse til Tel Aviv for at surfe, bølgerne er gode, forholdene er fantastiske og byen er utrolig spændende. Men hvis man er der, synes jeg, man skylder sig selv at rejse rundt i et af de mest dramatiske lande i verden.
I weekenden var der rift om de gode bølger
De lokale surfere nyder solen ved surfklubben Galim Surf
Only love for Galim Surf!
