Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Surfline Pryde Pro Shop - surfseminar på torsdag!

århus

Surfline Pryde Pro Shop - surfseminar på torsdag!

I forbindelse med at Surfline i Århus er blevet “PRYDE PRO SHOP” har alle muligheden for torsdag d. 13. maj at komme til surfseminar ved surfklubben i Århus..

Surfline bliver Pryde Pro Shop og inviterer til surfseminar på torsdag!

Surfline i Århus er en af Danmarks ældste og mest velrenommerede surfshops, og fremover indikerer et skilt med ’PRYDE PRO SHOP’ på butikken på Grenåvej i Århus, at Surfline er kommet i eksklusivt selskab med en god håndfuld andre Pryde Pro Shops i verden. På torsdag den 13. maj inviterer Århus Windsurfingklub og Surfline til Pro Shop seminar ved surfklubben i Århus!

Hidtil skulle man til eksotiske steder som Maui, Miami og Almanarre for at finde en Pryde Pro Shop, men nu findes der altså også en i Århus. Pryde Pro Shops er butikker, hvor man kan forvente et højt teknisk kendskab til produktet og et særligt bredt udvalg af produkter fra Pryde Gruppen, der udover surfsejl og rigdele også tæller Cabrinha Kites, JP-Australia boards, Pryde og NPX våddragter og en komplet tilbehørskollektion.

Winner-NeilPryde_sails

NeilPryde Scandinavia boss Torben Kornum siger:
”Surf- og kitefolket bliver mere og mere kvalitetsbevidste, og eftersom Pryde’s produkter er kendt for kvalitet, er det naturligt for os at sikre kunderne så meget teknisk indsigt som muligt. De ansatte i Surfline har i forvejen et bredt teknisk kendskab, men fremover vil der altså være ekstra fokus på emnet, og vejledningen skal gælde selve produktet men også brugen af det, så kunden får det fulde udbytte af sit nyindkøbte grej.
Surfline er velassorteret i Pryde’s 2010 produkter, så man kan se produktet i butikken frem for at skulle træffe et valg på en webside.
Jeg ser store muligheder i Pro Shop konceptet, og om der er flere Pro Shops på vej i Danmark vil tiden vise. Foreløbig er det Århus det gælder” – slutter Torben Kornum.

I samarbejde med Århus Windsurfingklub afvikler Surfline en række åbne torsdags-arrangementer ud for Åkrogen i Århus. Første arrangement er torsdag den 13. maj, hvor Torben Kornum sammen med sønnen Sebastian fortæller om trim af såvel Pryde 2010 produkter som de fremmødtes private udstyr. De følgende torsdage vil der være en række andre tekniske temaer om alt fra tidlig planing til brug af trapez, hårdvindsteknik, bomning trin for trin samt de første freestyle manøvrer.
.
Pryde International’s grundlægger, – han hedder sjovt nok Neil Pryde – har tidligere besøgt Surfline i Århus og er i det hele taget godt bekendt med det danske marked:
”Danmark er et fantastisk land for både windsurfing og kitesurfing med godt og vel 6000 kilometer kyststrækning og en stærk tradition for aktiviteter og klubliv. Bortset fra den kolde vinter kan man vist roligt sige at I bor det helt rigtige sted, og vi er glade for at kunne indgå samarbejdet med Surfline i Århus, der jo i sig selv er et fantastisk sted for vandsport, – ikke mindst efter etableringen af de nye klubfaciliteter ved Åkrogen.”

IMG_5288-kopi

Read more

Datoer

Sailextreme Kerteminde Formula, nye datoer

Læs mere om hvilke datoer stævnet arrangeres på www.dbo.dk . Læs også hvordan du tilmelder stævnet, som ikke håndteres af DBO, men i stedet Sail Xtreme.

Læs mere
Carstens

DBO Ishøj Formula/slalom stævnereferat

Henrik Carstens DEN 8 har lavet et stævnereferat fra årets første Formula/Slalom/RS:X rangliste i Ishøj, hvor det desværre kun blev til sejlads for de fremmødte RS:X sejlere. Tæt på, ligeved og næs...

Læs mere