The Swell from Hell
Surfere verden over tager til Tahiti for at udnytte en gylden mulighed, når det kommer til at ride deres livs største og vildeste bølge.
Af Nick Sturm
TEAHUPO’O, TAHITI. Et nyt megaswell ramte Tahiti i sidste uge. Det fik hurtigt tilnavnet ’Code: Purple’ – en reference til sidste års ’Code: Red’, hvor Bruce Irons mistede sine boardies i et wipeout.
Mandag morgen den 13 maj blev beskrevet af amerikanske big-wave-surfer, Alex Grey, som seks til ti fod. Paddle-condition. Som dagen skred frem begyndte bølgerne at vokse, og klokken et var bølgerne blevet til, hvad der kan beskrives som fuldstændig vanvittige under-havniveau tubemonstre. Dette fortsatte langs tirsdag, og faldt i størrelse onsdag, hvilket stadig var, hvad de fleste ville betegne som pretty mental.
Det blev ikke til nogen Bruce Irons i år, men næsten resten af verdens hellmen var at finde på Tahiti. Heriblandt hawaiianske Mark Healey, Shane Dorian og Laird Hamilton. Samt australierne, Laurie Towner, Mark Matthews, Dingo og Richie. De lokale – kongerne af Teahupo’o – Raimana Von Bastolaer og Manoa Drollet var naturligvis også tilstede ved dagens strabadser.
Koa Rothman i højre hjørne inden hans monster. ’Chopes’ var pakket mandag.
Mark Matthews beskriver scenen og de lokale til SurfEurope: ”Manoa, Raimana, Poto get all the bombs whether they’re driving or surfing and everyone else scrambles for everything else. The way it should be. But it was super dangerous because you end up in positions you really don’t want to be in.”
Det blev senere bragt op til diskussion flere steder, at kampen om bølgerne er på vej til at tage overhånd. Kombinerer man 18 jetskis med massive og gigantiske bølger, behøver man ikke at kunne lægge to og to sammen for at danne det mentale billede af sagen omkring det uagtsomme manddrab ved den tahitianske kyst.
Blandt de mange surfere havde nogle en mere blodig udveksling med koralrevet end andre. En af dem var Makua Rothman, der måtte trække sig tilbage mandag morgen inden bølgerne virkelig slog om sig. Hans grills blev desværre mast udover det barberblads-skarpe rev, og som et resultat af dette fik han flået sin underlæbe af kæben, hvilket skulle syes sammen igen med intet mindre end 50 sting.
Til trods for, hvad der skete, og den kendsgerning, at manden ikke kunne surfe, hvad den lille Stillehavs ø havde at tilbyde, virkede han glad og tilfreds i et interview med Chris Cote senere på ugen. Her beskriver han hvordan hans yngre bror, Koa, kom forbi hospitalsengen, men endte med at forlade ganske hurtigt, fordi han, ifølge sin storebror, skulle jagte sin mulighed for dagens bølge. Brødrene har et afslappet forhold, og den ældste, Makua, ser hellere sin bror løbe med hans livs bølge frem for at gå tomhændet hjem.
En mutant cylinder med Koa Rothman som centrum
Med den erfarne Laird Hamilton som fører af jetskien, fik Koa rent faktisk dagens monster, og da Surfline spørger den legendariske Mavericks charger, Pete Mel, om Koa kom ud og klarede bølgen, sagde han med et smil på læben: ”Yes, he survived.”
Som mandagens timer løb afsted, og forholdene voksede, var flere af de små både tæt på total tilintetgørelse, da kaptajnerne bogstaveligt talt måtte give den fuld skrue for at skubbe den lille jolle over skulderen på et monster af ubeskrivelig kaliber. Et klassisk syn var også de mange kameramænds forsøg på at holde deres udstyr tørt, når en sky af små vandpartikler blev spyttet direkte ud på mod dem som et resultat af Teahupo’o vrede.
Alle løber en risiko, når de besøger ’End of the Road’ – Teahupo’o
Dette swell har bestemt været yderst mindeværdigt grundet ren og skær størrelse, diskussionen omkring big-wave-surfings stigende omfang og hvilke farer, der lurer lige omkring hjørnet. At ingen dødsfald skete kan anskues som held, men det skal ikke absolut ikke udelades at disse atleter er ufattelig professionelle og meget intim med deres passion, men når havet disker op med et swell af denne kaliber ved alle godt, hvem der bestemmer.