Syd Afrika - et surfmekka - part 1
Så er riders ankommet til Syd Afrika – nærmere bestemt Cape Town. Det ser ud til at blive et hæsblæsende januar med masser af soulsurfing i de afrikanske bølger – og en hel del hang loose med drengene
Lige nu er det sommer i Syd Afrika og solen kaster sine første stråler allerede klokken lidt i fem om morgen, så når man står op omkring klokken 8 ligner det jo at man har sovet til op af dagen bare fordi solen allerede står højt på himlen.
Med i Syd Afrika er Robert Sand, Mikkel Asmussen og så to locals fra Klitmøller – Hans og Kristian. Herud over er der masser af andre danskere her – de kloge skyder på at der vel er 20-25 danske surfere her.
Vi er indlogeret hos en super frisk herboende dansker – Peter P, og her mangler intet. Huset, som ligger i gå-afstand til Sunset Beach ligger i et område, der er skarp patruljeret af armed guards, så må siges af være noget lidt andet form for villakvarter end i dk.
Vejrudsigten for den næste uge lover masser af vind og Swell-forecast ser også ud til at bringe nogle store sæt ind.
Selv var jeg på vandet i dag for første gang siden september, og jeg har været mere end spændt på at se hvordan det ville være igen at have et board under fødderne.
Med vind til 4.5-5.0, og bølger der ind imellem 2-3 meter røg vi ud og fik sejlet. Vandet hernede er koldt og man sejler i dragt selvom luften er 25-30 grader. Det er en underlig fornemmelse, men på den anden side er det sku ok lidt at blive kølet ned når pulsen hænger oppe under taget. Hoho.
Brænding var lidt sketchy i dag og når vinden så lige valgte at smide et par huller, når man var på vej ud, så havde man balladen. Selv blev jeg lige nulstillet af et par seriøse bølger første tur ud, men det var lige hvad der skulle til for at minde en om at havet er noget man har respekt for – og så specielt med så kraftige bølger som hernede. Så med pulsen oppe i det røde felt blev havet lige luret af et par gange fra lang før det igen var tid til at forsøge sig. Denne gang var der ikke probs med at komme ud og glæden ved windsurfing boblede i kroppen ingen efter måneders dvale.
Omkring ved 12 tiden begyndte der er komme mange på vandet og det var lige ved at det var for crowedet, men hverken Robert Sand eller Mikkel Asmussen så ud til at bekymre sig her om og der kom da et par gode skud i kassen med drengene.
Eftermiddagens session var på et spot hvor vandet var mere turkis og bølgerne noget lettere at sejle selvom størrelsen ikke var mindre og så var der en 200 meter bred strand med sand sand og atter sandt – super nice – jeg er ikke lige klar over hvordan det det staves – men med lidt dansk surfslang kunne spottes navn sagtens udtales ”mælke-bussen”. Desværre har jeg ikke nogen billeder derfra da solen var så langt nede at de gik lige i linsen.
Det var alt fra nu – hang loose fra drengene i SA.