Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: T-Trads SuperSession: her er vinderne

T-Trads SuperSession: her er vinderne
ski

T-Trads SuperSession: her er vinderne

Den officielle afstemningen er slut og det er dermed blevet tid til at offentliggøre vinderen af efterårets fedeste konkurrence på sne.

Forrige weekend løb T-Trads SuperSession af stablen i Snow Dome. I alt ni crews af danske riders havde taget turen til det tyske for at tilbringe to dage i verdens største indendørs snow park, med forhåbning om at få deres allerbedste filmskud i kassen og løbe med sejren i den prestigefyldte videokonkurrence med præmier for over 15.000 kr.

En større mening

I en lille uges tid har man kunne stemme på sit favoritedit herinde på sitet, og nu kan vi så endelig løfte sløret for de tre vinderedits – ét bestemt af publikum og to bestemt af dommerpanelet.

En vis mand sagde engang ”det handler ikke om at vinde, det handler om at være med”, og når arrangør Thomas Trads kigger tilbage på konkurrencen ser han det også i det lys.

Det vigtigste for mig i forbindelse med dette event er ikke konkurrenceelementet og præmierne, men at folk inspirerer hinanden. Normalt på en sæson skal vi være heldige, hvis vi ser 5 nye danske edits. Nu har vi allerede 9 som ligger frit tilgængelig på nettet for alle der har lyst til at blive inspireret – Thomas Trads

Ni edits og tre vindere

Men selvom at det først og fremmest handler om at inspirere hinanden og bare være med, elsker vi stadig at hædre hinanden i dette miljø, og derfor skal I ikke snydes for vinderne.

Bedste Edit – Peoples Choice

Vinder et gavekort på 5.000,- til Højmark Rejser + 10 dagsliftkort til Snow Dome. Tillykke til ’SNACKTORY’!

Bedste Edit – Judges Choice

Vinder et gavekort til Nautic. Tillykke til ’BLITZBOYZ’!

Bedste Rider

Vinder et par Armada ski 18/19 model + 3mdr. liftkort til Snow Dome. Tillykke til ’JAKOB EBSKAMP’ fra ‘BLITZBOYZ’!

Alle vinderne vil blive kontaktet direkte af arrangøren.

Er du enig med resultatet? Se alle de ni crew-edits her. Tak til alle deltagere og tak til Thomas Trads for et fantastisk event og koncept. Vi håber at det gentager sig!

Read more

Her er folkene bag DM i Freestyle 2019
avoriaz

Her er folkene bag DM i Freestyle 2019

For 3 uger siden blev det offentligt at DM i Freestyleski og Snowboard den kommende vinter rykker til Avoriaz i Påsken med ny arrangør. Nu kan folkene bag så præsenteres. I en pressemeddelelse fra ...

Læs mere
Rasmus Brøgger "kobler på livet"
business

Rasmus Brøgger "kobler på livet"

Sommeren er gået på held og efter flere måneder med høj sol, hvor det eneste kolde, vi er stødt på har været en dåse fra køl, begynder de fleste af os at savne sneen. En af de danskere, som gennem...

Læs mere