The kitesurfer’s guide to Hawaii pt. 1

The kitesurfer’s guide to Hawaii pt. 1 (Billeder og tekst af Nis Sperling)

Hvad gør man hvis man går på Uni i Danmark men i virkeligheden helst vil surfe på Hawaii? Man tager selvfølgelig på udveksling og finder sig et hummer i strandkanten på Oahu. Læn jer tilbage og tag med på en dannelsesrejse til enhver surfers våde drøm; Aloha-staten Hawaii.

Undgå turistfælden

Dit internationale flight dropper dig af i Honolulu. Honolulu Lufthavn ligger som skik er midt i et besynderligt virvar af mortorveje, biludlejlinger og aloha-krejlere med blomsterkranse til salg. Lad os slå en ting fast med det samme: Honolulu er ikke ligefrem, hvad jeg forbinder med surfer-mentalitet og laid back shaka attitude! I Waikiki, den mest kendte ”forstad” på Hawaii, bliver det lidt bedre, men det er trods alt kun rigtig fedt, hvis man har en svaghed for 80’er turisme, pastelfarvede hoteller og power shopping. Retfærdigvis skal det siges, at der ligger et acceptabelt begynder surf-spot i Waikiki, og at byen nok har sin charme, hvis man cruiser i en åben udlejet Mustang (turistmobil nr. 1 på Hawaii), og skruer helt op for soundtracket til Berverly Hills Cop.

Hvis man på den anden side er bidt af en gal surfer, hvilket jeg antager, du kære læser er, så kan det kun gå for langsomt med at pakke kite og board og finde grønnere græsgange. Hvis kitesurfing er det der gør dit liv værd at leve, så skal du ind i en flyver og til Maui, der er en af de nærliggende øer. Der sker ikke en skid på Maui, men vinden er så stærk, stabil og konstant at man fristes til at knibe en lille tåre. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af Maui, men regner med at dedikere en senere artikel til dette mekka for vind-freaks. Når man som mig gerne vil have moder Danmark til at sponsorere lidt af opholdet, så bliver man som udgangspunkt nødt til at slå sig ned på Oahu, der fordi den uden sammenligning er den folkerigeste af de hawaiianske øer, også er den eneste med uni-faciliteter. Det skal dog på ingen måde forhindre én i at finde et cherry surfspot eller et hood, hvor man forstår at praktisere aloha (Se slutningen af artiklen for ordforklaringer).

Surf’s up!

Jeg har slået mig ned i Kailua, en lille perle af en by, der ligger og skinner på Oahus forblæste østkyst. Østsiden af Oahu bliver også kaldt ”windward side”, fordi det er her, det blæser, og vestkysten har man så meget originalt døbt ”leeward”. Dér gider man ikke over, hvis man er vindfreak. Kailua Beachpark ligger på et fantastisk stykke strand, der kryber sig rundt langs kysten af en u-formet bugt. I den ene ende af bugten kan man bølgesurfe, og i et af husene ud til stranden holder Obama sine sommmerferier (jeg ved desværre ikke hvilket). Bugten er beskyttet af et rev, der forhindrer hajer i at forvilde sig ind til land, og som haj-forskrækket dansker er det meget fedt at have i baghovedet.

Når det rigtig blæser igennem så minder beachparken mest om en lufthavn i myldretiden. Der ligger konstant 5-10 drager klar til take off, og venter på klarsignal fra tårnet. Stranden er realtiv smal og afskåret fra kysten af en række træer. Det betyder, at man skal vide, hvad man laver, når man launcher. Ellers bliver resultatet enten en gang kluddermor fra helvede, når linerne fanger hinanden eller en tur i træerne. Og her snakker jeg af bitter erfaring. Men når man har launchet, så er det smooth sailing. Masser af vind, lunt vand og, på de rigtige dage, masser af ridable waves. Og heri ligger umiddelbart den største kite-bonus på Hawaii. Når vinden er god i Danmark er den sgu svær at slå, men på Hawaii får man både verdensklasse vind, tropisk varme og fede surfbølger. Det er altså bare lidt federe at skære en azurblå bølge i boardshorts, end det er at skære en mudderbrun bølge i tørdragt 😉 Niveauet i Kilua svinger en del, men der er par tunge drenge imellem, der forstår, at tyngdeloven er til for at blive brudt. At niveauet svinger betyder så også, at alle er velkomne. På Nordkysten får man høvl hvis man snupper enten en anden mands vind eller hans bølge. Og hvis du snupper begge to, så skal du nok bare surfe efter horisonten.

Som alle andre steder svinger vinden i Kailua en del, men hvis man ligger inde med en 12er og en 9er, så burde man være klædt på til næsten alle dage. Jeg har indtil videre været ude med min 13,5 m2 og jeg har konsekvent været totalt overpoweret. Specielt på ydersiden af revet har jeg været ”flyvende” på den lidt sketchy facon. Men som fattig studerende må man jo bare acceptere at man ikke nødvendigvis har en kite til alle vindforhold. Og så huske at have et godt greb om safetyen.

Når man er pow efter en lang Kailua surfsession, så dasker man ned på Boardriders Bar snupper sig en kande af den lokale Longboard Beer og bruger lige 5 min. på at glæde sig over at Hawaii kun har en årstid: Sommer.

PS: For dem af jer der gerne vil have rigtig store bølger at boltre jer på, så har vi lige haft Tzunami herovre. Den var ganske vist lidt fesen, bare 1 fod på Oahu, men der går sikkert ikke så lang tid, før den næste melder sig 😉

Hawaiiansk Ordbog:

Shaka: Det universelle surferhåndtegn. Signalerer glæde, respekt og gode intentioner.

Aloha: Aloha betyder oprindeligt kærlighed, fred og medfølelse og beskriver som sådan den gode hawaiianske livsstil eller indstilling. Det er faktisk amerikanerne der har fundet på at aloha skulle bruges til at sige goddag og farvel.

Cherry: Lokalt slang for ”godt”, ”fedt” ”fantastisk” osv.

Pow: Betyder ”færdig” på Hawaiiansk