Tilbage hvor det hele startede
Så står jeg her igen. En ulidelig varme fra en sol der står så højt som den kan på himlen og en hard sidevind der tigger om at 4.5’eren skal luftes.
Denne gang er jeg dog noget mere rolig end første gang jeg var her. Den gang – for små 5 år siden – anede jeg ikke det fjernest om windsurfing i bølger.
Eller sagt på en anden måde jeg troede jeg vidste det for hvor meget anderledes kunne dette være fra de bølger vi sejlede i på fyn når der for meget vind til formulabrætterne? – Svaret var at der var en verden til forskel og der er givetvis ikke andre der har fået så mange vaskere på en enkelt dag som jeg fik første gang jeg satte finnen i vandet på GC.
I dag er jeg noget mere rolig og den delvise frygt er vent til glæde ved igen at være på øen hvor vindstille dage er en undtagelse.
Forberedelserne til årets møde med GC har været tæt på optimalt set ud fra mine sko. Hvis det ikke lige var den manglende styrketræning, som jeg dog til en hver tid vil påstå skyldes en god blanding af dovenhed og travlhed med arbejde. Men ellers har den stået på windsurf i Syd Afrika, som uden tvivl gav flere dage end de sidste 1.5 år hjemme i DK. På udstyrssiden var det også tid til at få byttet garderoben ud – de fleste vil nok mene at det var noget der skulle være sket allerede sidste år J Så en tur i h4boardshop på Hellerup var lige hvad jeg havde brug for og nu er baggen fyldt med Simmer 2005 Crossover – det slår juleaften med flere længder når man kan rulle nye sejl ud.
Da jeg har samlet mine bags i lufthavnen og bandet deres vægt tilbage til stenalderen (de 40 kilo som optrådte på min billet var vidst misvisende) trækker jeg det ud ad lufthavnen og her står biludlejeren så og vifter med nøglerne til en legendarisk opel corsa city. Det er den optimale surfmobil.
Jeg har aldrig været ejer af en varevogn, men jeg har svært ved at se hvordan pilotsæder med armlæn, et velspillende anlæg og et bagrum med al udstyret sat i system, kan vinde over en corsa. Jeg mener ; en 1.2 motor det nægter at hive dig op over 80km/t, et ikke brugbart bagsæde hvis du bare har nogenlunde lange ben og så det sagnomspundne med tagbøjer som er dømt til døden så snart den skal læsses med gear – det er da charme.
Da jeg rammer Sideshore går aftenen med at pakke gear ud og sikre at der ikke er noget der er blevet knust eller lemlæstet under flyveturen – jeg har stadig billedet foran mig fra min vintertur hvor jeg i Frankfurt lufthavn ser mine boards blive tabt ud af lastrummet på flyveren og ned i en trailer.
Heldigvis var intet smadret og min puls kan igen falde til hvad må betegnes som lægeligt fornuftigt.
Da alt er pakket ud og der er ok styring på den nye crib, skal corsaen igen indtages og benyttes som transportmiddel til den nærmeste cafe for at få noget aftensmad – søndag aften er og bliver en svær aften at finde et åbent supermarked på.
Nu er det ved at være tid til at gå i hi og være klar til morgendagen som står på forberedelser til wavecampen som forhåbentlig igen i år giver deltagerne en masse oplevelser og erfaringer at tage med hjem. Og hvem ved – det kan jo være der er en der også på denne tur skal prøve kræfter med sine første bølger.
– følg med her på riders for at se hvordan dette års wavecamp udvikler
sig.
Ralf Sohl, GC