Et tilbageblik på FWQ med Freelounge
Skrevet af Martin Lübecker
Der er nu gået en lille uges tid siden jeg, træner Martin Lübecker, og Freelounge forlod FWQ cirkusset. De to uger bød på uovertrufne oplevelser både på skidelen såvel som personligt.
Samlet set åbnede ugerne øjnene hos mig lige såvel som, at det udvidede min horisont for hvad der er muligt på ski og hele mentaliteten omkring freeride skiløb. Menneskerne vi mødte i La Clusaz og Verbier var utroligt imødekommende og hjælpsomme og der var ikke som til andre konkurrencer en hård stemning – alle ville det bedste for alle.
Vendes blikket mod selve freeride delen, var der nogle markante faktorer der sprang i øjnene. For det første blev det klart, at man med seriøst arbejde og indsats kan nå toppen. Det kræver dog, at man ikke kun tænker freeride som skiløb i pudder. Der var vel og mærke en smule pudder nogen steder, men som jeg altid har ment, så er freeride skiløb i al slags terræn og toppen af deltagerne viste da også at backflips og andre tricks kan sættes kompromisløst af beskaffenheden af sneen, som flere steder var hård is – meget imponerende.
Dermed sagt, så er det øverste lag af lagkagen forbeholdt skiløbere der kan stå hårdt og aggressivt på al slags underlag. Der var internt i gruppen, og for så vidt også i andre kredse, overraskelse over at freeride ikke kun er powder eller tværtimod, at det er skiløb i virkelig vanskelige forhold. Derudover peger tendenser på, at hvis man skal klare sig i top 5 skal der sættes tricks på et eller flere drops undervejs, hvis man ikke som Reine Barkered kan banke nedover en flade med full speed og aggressivitet.
Konkurrencerne bød på endnu vigtigere øjenåbner i kraft af, at man ikke har særlig meget tid eller plads til at inspicere diverse face. Til konkurrencen i Verbier nåede vi aldrig at inspicere facet og var nødsaget til kun at kigge på billeder i liften på vej op til facet. Det var svært, men en fed oplevelse, da man bare må indstille sig på forholdene som er ens for alle. Dertil sagt viser det endnu en faktor som de fleste måske ikke tænker over – nemlig evnen til at læse linjer og derefter at køre dem uden den store forberedelse. Med en del erfaring indenfor dette følte jeg mig godt rustet, men når man ser top 5, var der alligevel forskel i udførslen og valg af linjer. Taktik og strategi bliver på denne måde en super fed faktor, der spiller en langt større rolle end de fleste måske tror!
Foto af Freelounge.dk
La Clusaz
Da Freelounge og jeg ankom til La Clusaz var forholdene nogle af de værste som jeg har oplevet i forhold til freeride. Sneen var stenhård og solen skinnede ubarmhjertetigt fra en skyfri himmel. Dette betød stenhård og opkørt sne, hvor selv de stiveste ski måtte se sig sidestillet med bølgepap. Imidlertid kom der sne op til den første konkurrence og dertil blev konkurrencen afholdt på en nordside hvor underlaget, på trods af forholdene, havde holdt sig forholdsvist godt. Hos Freelounge blev der overordnet satset på, at gennemføre løbet med nogle gode men forholdsvis sikre linjer, for at tage en føler på niveauet. Dette er selvfølgelig lidt af en floskel da intet er sikkert i freeride. Kasper Pedersen var fuldstændig ny indenfor konkurrence feltet og faldt desværre på den sidste del af facet, da han skulle udover et lille dobbeltdrop med sten i afsæt og landinger. Ditlev Fejerskov gennemførte og satte en kæmpe klippe på vejen til målstregen. Ditlev endte imidlertid på en 22. plads da han over to gange for en smule vild, hvilket resulterede i en smule tøven og dermed en lavere score end hvad linjen egentlig kunne have bragt med sig. Jeg selv endte på en 15. plads med et hurtigt og aggressivt gennemløb, men missede dog en exit zone i overgangen fra det øverste til midterste del af facet. Dette resulterede i, at jeg også missede et stort drop med en svær og teknisk indgang, men det er del af gamet, og der må og skal kunne improviseres. Samtidig kommer der igen andre faktorer på spil der viser niveau hos de forskellige riders, nemlig at kunne forholde sig umiddelbart til terrænet uden at tøve. Mange af vores konkurrenter snakkede om evnen til at “charge”, og det må for sit være et kodeord som de fleste bør indprente sig hvis de, efter min mening, har ønsker om at gøre sig i freeride på internationalt plan. Du må og skal charge – no matter what. Gøres dette ikke kan man godt kigge langt efter topplaceringerne.
Hvor 1. dag stod på et teknisk, og med Freelounge øjne, spændende face, præsenterede 2. dag et meget mere simpelt face med få muligheder for at vælge egne linjer. Facet var en stor stejl og lang flade med en blind indgang over en masse sten som den ene mulighed. De fleste fravalgte denne indgang da de nok mente at det ville sætte sig på flowet og dermed ikke var risikoen værd. Midtvejs på facet var der en stor klippe 10-12 meter som alle i top 15 valgte at droppe. Derefter var der kun en klippe tilbage yderst lookers left hvor top 5 satte nogle store og sikre backflips. Ditlev var desværre faldet og nåede ikke den klippe og jeg selv havde valgt at satse på en teknisk indgang skiers left. Imidlertid viste denne linje sig som umulig og måtte satse på at charge i bedste Reine Barkered stil. Dette gjorde at jeg endte som nummer 11, hvilket jeg var fint tilfreds med. Kasper gennemførte et fint løb og kan være stolt af en 26. plads og et succesfuldt og gennemført løb.
Verbier
Freelounge ankom til Verbier med masser af mod på flere konkurrencer. Ditlev var taget hjem med skadet knæ, men gruppen var blevet forøget med deres eget barn Sofie Kyed og Louise Bundgaard, der gerne ville med til konkurrencerne. De to piger fik en hård start da de uden det store skiløb i benene allerede skulle i ilden to dage efter ankomst. Med støtte fra gruppen og en masse nye, søde og hjælpsomme mennesker fik de inspiceret face og gav sig i kast med den første konkurrence. Imidlertid viste den taktiske del af konkurrencen sig muligvis, som en for stor mundfuld i første omgang, og pigerne var overraskede over sneforhold og faldt begge to. Imidlertid var det igen kun formålet, at stifte bekendtskab med touren og de to piger var glade for, at have deltaget.
Kasper og Martin var i ilden om mandagen hvor Kasper, på trods af rådgivning, kastede sig udover dagens største klippe, satsede Martin på en svær og teknisk linje med et stort drop på startpunktet og et stjelt og teknisk dobbeltdrop senere på facet. Begge linjer viste sig som for svære og begge løbere måtte se sig begravet i sne efter at være klikket ud af skiene.
Jeg var dog glad for at have prøvet kræfter med en så svær linje og man bliver jo kun klogere hver gang man prøver på noget nyt. Jeg ville ende i top 5, da man ikke kan bruge de optjente point til noget, hvis man ikke ender i den øverste top. Havde jeg sat min linje var jeg også endt der, er jeg sikker på.
Foto af Freelounge.dk
Summa summarum var, at Freelounge crewet var virkelig imponeret over, at se så mange gode skiløbere samlet til konkurrencer, hvor alle de forskellige dele af skiløb, værende teknik, freestyle og andet flød sammen til en smuk og imponerende helhed. Det er bestemt ikke sidste gang vi prøver kræfter med FWQ og satser da også på, at vende tilbage i løbet af sæsonen.