Tilmelding for Formula/Slalom i Nyborg åbnet
Tilmeldingen til næste stævne på DBO’s Racing Tour er nu åben
http://www.dbo.dk/index.php?st_id=58
Freestyle tilmelder som til Wave/Freestyle stævner.
Efter et særdeles vellykket NM, opstod der i øvrigt en del diskussion om udregningen af ranglisten. Med one-fleet/alle-mod-alle scoringen som blev indført i år, var det meningen, at resultaterne fra NM skulle overføres direkte til ranglisten inkl. udlændinge. Ligesom en pige/junior/master får point for at slå en sejler fra de øvrige klasser på den danske rangliste, var det tænkt, at man også skulle få point for at slå en udlænding til NM.
Dette er dog ikke tydeligt beskrevet i sejladsbestemmelserne, og da flere mente, at det ville fjerne enhver spænding om ranglisten resten af året, er det blevet foreslået at vi piller udlændingene ud, og reducerer danskernes point tilsvarende. Da der i stævneprogrammet 2006 står, at “udlændinge ikke scorer på ranglisten og til DM” kan denne fortolkning godt forsvares ud fra reglerne. Så hvis der ikke er gode argumenter imod, vil udlændingene blive pillet ud ligesom de foregående år. Da vores resultatberegning ikke kan gøre dette automatisk vil ranglisten ikke være klar foreløbig, da det enten kræver en om-programmering eller en del manuelt arbejde.
I øvrigt tak til Lars Pedersen og alle officials fra Riders, LWC og DBO for et fantastisk stævne med 9(11) sejladser i de bedste forhold i Danmark i mange, mange år. Lad os håbe, at det her kunne blive starten på en række af større internationale stævner i Danmark.
Mvh,
Nikolaj, DBO