Udvalgte fotografer blev dygtiggjort til Red Bull Illume
I forbindelse med fotoudstillingen Red Bull Illume, der gæster København indtil d. 18. oktober, afholdte Red Bull i fredags en fotoworkshop for 12 udvalgte fotografer.
Den ny renoverede Israels Plads i København lagde location til de mange kameralinser, som tre timer denne eftermiddag skulle bruges til at dygtiggøre de heldige fotografer der havde opnået en plads på workshoppen.
Til at videregive råd samt fif til teknisk opsætning, billedeksponering og vinkler, var det de to anerkendte fotografer, Claus Bjørn Larsen og Esben Zøllner Olesen, som styrede slagets gang. Foran linsen havde deltagerne intet ringere end den franske verdensmester i flatland BMX, Matthias Dandois, samt to lokale skatere at arbejde med.
Hård kamp om at få det fede skud…
En af de heldige som deltog i workshoppen var Jakob Gjerluff Ager. Han havde nemlig opnået plads igennem sin flotte placering til Riders.dk MONEYSHOT! 2014 ugen forinden. Og workshoppen var for Jakob bestemt en helt unik oplevelse:
Det var en kanon oplevelse! Både at møde de to inspirerende fotografer samt dygtige atleter, men ikke mindst ligesindede fotografer. Det er super fedt at Red Bull har sat fokus på fotograferne bag kameraet, og arrangeret et event tiltænkt os i ekstremsportsmiljøet som oftest bliver overset!
Jakob og de andre deltagere fik rig mulighed for at udfordre dem selv med deres kameraer. Delt op i to hold, fik de skiftevis en session med flatland BMX og en session med skateboard. Herunder ses et af Jakobs billeder fra sessionen med flatland BMX’eren, Matthias Dandois.
Jakob Gjerluff Agers billede af Matthias Dandois i parkeringstilkørslen på Israels Plads…
En anden workshopdeltager var Johannes Bonde. Johannes har i forvejen arbejdet rigtig meget med fotografi, især portrætfotos, men fik ligeledes meget ud af Claus og Esbens ekspertise:
Det var en god kombination af erfaring og tekniske færdigheder mellem Claus og Esben. Det lærte vi rigtig meget af.
Af tekniske færdigheder var der blandt andet fokus på brug af ekstern blitz som kan være med til at skabe nogle helt unikke billeder. Herunder ses et af Johannes billeder af Matthias Dandois.
Johannes Bondes bud på hvordan man fanger en verdensmesters bevægelser…
Alt i alt var det en inspirerende fredag eftermiddag for de 12 deltagere, hvor smilet efterfølgende var svært at skjule. Det er sjældent at der bliver sat fokus på kunstneren bag et vellykket ekstremsportsbillede, men workshops som denne, sender miljøet i den rigtige retning. For hvem ved, måske er det en dag en dansker der kommer med i den eksklusive top 50 til Red Bull Illume.
Red Bull Illume udstillingen med de 50 flotte billeder kan ses på Nytorv i indre København, hver dag fra kl. 17-23, indtil d. 18. oktober. Læs mere om selve udstillingen HER.
Her til sidst kan I nyde et par ekstra billeder fra fredagens workshop.
Claus Bjørn Larsen introducere workshoppen…
Stine Sophie Winckel ofre sig for skuddet…
Jakob Gjerluff og Matthias Dandois diskuterer næste skud…
Nogle gange kommer der dog udfordringer i vejen…
Thomas Nyhus fanger kickflippet imens Claus Bjørn holder blitzen…
Der var også tid til at skyde life style billeder af atleterne…
Eller helt klassiske portrætfotos…
Claus Bjørn kommer med tekniske fif…
Esben Zøllner vejleder undervejs…
Let me see that! – atleternes interesse for det gode billede var stor…
COPYRIGHT: ALLE BEHIND THE SCENES BILLEDER TILHØRER JESPER GRØNNEMARK (www.gronne.dk)