Underground Jib Arena åbnede fjerde sæson med storm
Så blev det endelig vinter! Kalenderen sagde søndag den 1. december – en længe ventet dag i det danske ski- og snowboardmiljø. Det var nemlig denne dag at Underground Jib Arena slog dørene op for deres fjerde sæson, den anden i Lindevangsparken på Frederiksberg. En kraftig blæst havde drillet arrangørerne hele formiddagen men da klokken blev 12 hvor Frederiksberg Kommunes viceborgmester, Margit Ørsted, holdte åbningstale, var vinden lettet af og ballet dermed skudt i gang.
DPC: Blæsten aftog, solen kiggede frem og en herlig søndag i sneen var skabt…
Naturen havde modsat sidste års åbning ikke beæret arenaen med natursne og derfor var der blevet kørt fire læs skøjtehalssne ind. Setuppet talte arenaens nye 4 meter shotgunrail, en 6 meter flatdownboks samt en 3 meter downboks – alle med forskellige get up muligheder. De mange fremmødte riders var stoked over det lækre setup og der blev givet fuld gas allerede fra start af.
DPC: Tomas Kamp på arenaens nye obstacle…
Traditionen tro er der ingen åbning uden en konkurrence. I år var formatet dog gjort nyt og anderledes. Det gik ud på at hver rider havde en stemme at afgive på den rider som de mente skulle gå videre til finalen. De fire riders med flest stemmer i hver kategori gik videre til finalen sammen med to dommerbestemte wildcards. Finalen blev herefter afgjort af et dommerpanel. Præmieoverrækkelsen var også gjort anderledes og præmierne fra e vindende riders så valgte fra.
DPC : Speaker, dommer og arrangør diskuterer detaljer forud for finalen…
Normalt plejer riders at være rustne så tidligt på sæsonen, men dette var bestemt ikke tilfældet. Hos herrer skiløberne gjorde gamle kendinger rent bord. Johan Duus var skarp som altid og imponerede med blandt andet ”270 på – pretzel 270 ud” på railet og tog førstepladsen, efterfulgt af Frederik Højgaard hvis money trick på railet klart var en ”switch 270 på – 270 ud”. Tredjepladsen gik til Alexander Tyron der vidste kreativitet med lazyboy til flatdownboksen, men også teknik med lip spins ind på downdelen af samme boks.
Hos skidamerne beviste Isabella Tvede-Jensen endnu engang at hun er kommet for at tage tronen. Hun vandt takket været spins på både flatdownboksen og railet efterfulgt af Lisa Sauerwein og Julie Terp på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
AV: Gamle kendinger tog toppen, men nye talenter gjorde sig også bemærket…
På snowboardsiden var kreativiteten som altid i højsædet, men også tekniske spins og bonks blev vist frem. Danmarks one and only jib champion, Frederik Skriver, var overlegen dagen igennem og løb dermed med førstepladsen. Andenpladsen gik til Carl Hjortsø der elsker at bonke alt der kan bonkes, og tredjepladsen gik til en af arenaens mest flittige brugere gennem årene, Tomas Kamp. Hos snowboardpigerne tog Karen Schmidt sig af første pladsen efterfulgt af Veronika Perko.
DPC: Frederik Skriver er kongen af jib i Danmark…
Derudover var der et par ekstra præmier til to riders der havde gjort sig ekstra bemærket. Bastian Nystrup nappede skisiden efter en lækker 180 på 180 ud på railet, og på snowboardsiden gik den til Anders Chilvers der lavede kæmpe spins og gaps dagen igennem.
Alt i alt var det en herlig søndag i sneen. Fantastisk at se så mange fremmødte riders der støtter op om Underground Jib Arena. Arenaen er nu åben hver dag døgnet rundt indtil slut februar/start marts. Der er lys på arenaen i de mørke timer og hver morgen kommer der et læs sne fra den nærliggende skøjtebane. Følg med i alt hvad der sker på arenaen på deres facebookside lige sidst kan I nyde en ordentlig bunke billeder fra dagen. Vi ses i Lindevangsparken!
DPC: Der hygges i køen til rampen…
AV: Tre forskellige obstacles gav masser af muligheder…
DPC: Julie Terp på shotgunrailet under finalen…
AV: Der holdes nøje øje med alle tricks og bevægelser…
AV: Simon Hemmingsen har fået vinger…
AV: Også Frederik Skriver – han går kæmpe stort!
DPC: Frederiksberg Kommunes viceborgmester, Margit Ørsted, åbner ballet…
AV: Veronika Perko på railet…
AV: Der dømmes intenst i finalen…
DPC: Mikkel Ibsen smider 270 på…
AV: Hvordan holder man den ægte Grønland? Bastian Nystrup viser det her…
AV: Underground Jib Arena – måske Frederiksbergs højeste punkt?
AV: Sprøde toner dagen lang…
AV: Johan Duus smider ”270 på – pretzel 270 ud”…
AV: Jib er SÅ sjovt – ses i Lindevangsparken henover vinteren!
DPC : Foto af Daniel Plaetner-Cancela