Underground Jib Arena gør klar til vinteren
Med blot en halv måned til vinterens åbning er Underground Jib Arena efterhånden ved at være klar til sæsonen. Efter en succesfuld første sæson har ambitionerne for i år været høje, og teamet bag glæder sig til endnu en god sæson.
De sidste detaljer er efterhånden ved at være på plads. I år er rampen blandt andet blevet flyttet over på modsatte side af skøjtebanen hvor al sneen fra banen læsses af. Det vil betyde væsentlig bedre forhold i de trænge sneperioder i forhold til sidste vinter.
Underground Jib Arena ønsker at involvere så mange fra miljøet som muligt, og alle der har lyst til at hjælpe med eller blot har interesse i projektet inviteres dermed til et optaktsmøde som løber af stablen i næste uge. Her vil der være en kort introduktion til hvorledes vinteren forløbes, hvordan setuppet designes og bygges samt daglig drift og events. Det hele løber af stablen her:
Dato: Torsdag 1/12
Tid: kl. 15.00
Sted: DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
(vi mødes i receptionen ved indgangen ved klatrevæggen)
Teamet bag Underground Jib Arena glæder sig til at se så mange som muligt!
Husk også at like den nye facebook side og spred budskabet. Det er her alle nyheder og informationer vil komme fremover.
http://www.facebook.com/underground.jib.arena