Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Update fra Sine Lysdahl ved EM

sheriders

Update fra Sine Lysdahl ved EM

Dårlig start på EM.

Efter 4 sejladser på to dage er jeg godt bagud i feltet. De første sejladser gik ok, men de seneste to sejladser gik til gengæld, rent ud sagt, af helvede til!
Jeg kom for sent til én start og var dermed allerede sat til at blive blandt de sidste, dog indhentede jeg en del på banen men det blev stadig til en dårlig placering. Det er bare ikke i orden at komme for sent ud! Ved ikke hvad der skete, men pludseligt gik alt bare hurtigere end forventet, og så var det bare med at komme ud til banen i en fart. Vi var fire surfere der ikke nåede ud til starten.

Den anden sejlads fik jeg en okay start men min taktik halter meget bagefter. Jeg bliver hurtigt sat af feltet, når vindspringene kommer ned igennem banen og man skal være hurtig til at finde ud af hvor fordelene på banen er. Det er trist, men jeg ved at min taktik halter og der er meget at hente ved at fokusere på taktikken. Desværre er det ikke noget man bare lærer på en uge, det tager måneder, år og en masse sejladserfaring, og det skal tiden bl.a. bruges på når jeg kommer hjem og skal træne i Juelsminde i hverdagene.

Dette stævne tager meget på energien i hovedet – den mentale energi. Jeg har måttet grave dybt i min mentalitet, for at holde den positive tankegang. Men jeg kan heller ikke ligge skjult på, at jeg er træt af resultaterne, og de første dage er ikke gået som planlagt.
Til gengæld lærer jeg en masse af mine konkurrenter, og den fysiske form er i top. Styrketræningen over vinteren har hjulpet meget, og jeg føler mig ikke så træt som jeg ellers tidligere har gjort. Det er fedt. Vores fysioterapeut, Sine Elmelund, sørger for at musklerne ikke er helt smadret dagen efter. Det er vildt så øm man er, efter en dag på vandet, hvor man bare har stået og revet sin ryg i stykker i letvinds-pump. Men efter en tur ved fys, er det på hovedet i seng, og så er man så godt som frisk igen dagen efter.

Efter fire sejladser har jeg lavet følgende placeringer: 31, 37 (søndag) og 37, 35 (mandag).
Vi har nu 8 sejladser tilbage og jeg skal til at levere nogle gode placeringer for at ende med et tilfredsstillende resultat.
/Sine Lysdahl,
Roxy
Horsens Tandhjulsfabrik
HI Entreprenørforretning
Lysdahl Maskinfabrik
På følgende link kan I se resultater, som bliver opdateret under sejladsen så i kan følge med i samme sekund som vi runder mærkerne:

Read more

windsurf

Young Gun på Road Trip

Der blev sejlet i det sydlige Sverige med deltagelse af bl.a. Thomas "Annexet" Sørensen, som så ud til at være kommet sig efter Dream Teams invasion forleden nat

Læs mere
windsurf

Ranglisten i Skive overstået

Ranglisten i Skive blev afsluttet i gode forhold, med 4 tællende sejladser..

Læs mere