Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Update fra Xenia Kessler

sheriders

Update fra Xenia Kessler

Xenia Kessler ligger ikke på den lade side, blot fordi vejret herhjemme i Danmark ikke ligefrem indbyder til en tur i bølgen blå. Dog tyer hun ikke til Store Bjørns hjælp for at få vand under brættet og luft i sejlet, men tager istedet ud i den store vide verden, og fortæller nedenstående lidt om hvor turen går hen vinteren anno 2010.

Xenia, du er fornuftig nok til at at vende kulden og mørket ryggen og tage mod varmere himmelstrøg – hvor tager du hen til vinter?

Jeg har været omkring mange destinationer i mine overvejelser, bla. Sydafrika og Europa, men jeg har nu besluttet mig for at besøge Caribien igen. Jeg vil holde til på Bonaire, og så evt. rejse ud derfra og besøge venner og nye spots på naboøerne Aruba og Curacao. Jeg glæder mig rigtig meget!

Hvor længe skal du være der?

Det bliver ca. en 3 måneders tid.

Hvad er det for en type sejlads, man sejler der?

Man kan sejle meget forskelligt der, men det er specielt godt til freestyle, og det er det, som jeg gerne vil afsted og træne. Jeg vil dog også prøve at komme lidt mere ud og besøge bølgerne i år tror jeg.

Hvor god skal man være for at kunne sejle der?

Man skal faktisk ikke have noget bestemt i niveau. Der er spots, der passer til alle der. Hovedspottet ved Sorobon er super godt til begyndere, med lavt vand og sandbund, og i det hele taget forholdsvis stille vandforhold. Vil man gerne ud og træne lidt vildere freestyle, skal man bare sejle lidt til venstre uden for lagoonen, ud i det mørkeblå vand. Herude er der store chops, som man kan sætte af på, og man kan ikke længere bunde. Krydser man det mørkeblå vand, kommer man over til Mangrooven, hvor der er pandekagefladt, og rigtig godt til at træne sliding moves (her skal man dog ikke stikke tæerne for dybt i, da der gemmer sig iler i søgræsset). Er man træt af freestyle et par dage, kan man krydse et stykke op, og sejle ud over revet og sejle bølger. Hvis man vil det, skal man sørge for at krydse revet et stykke ovre til venstre, tæt op mod det lille stykke land der ligger der. Vinden kan godt dø herinde, så man skal lige ramme det rette sted – allier dig evt. med nogle der har sejlet der før. Vil man sejle lidt mere lines, skal man ned lidt længere syd på øen, og så skal man ramme de rigtige dage. Hvis man vil sejle bølgerne skal man have lidt erfaring på brættet, for de forskellige bølgespots kan godt være lidt svære at komme til idet man enten skal krydse lavt rev eller hoppe i med sit udstyr fra nogle klipper og svømme ud (det sidstnævnte spot kan nemt koste både bom og finner, og diverse hudafskrabninger, av, men på Bonaire kan man sejle uanset niveau, og lagoonen er et super lærested.

XkktrainingBRAbySamNeal(2)

Hvorfor har du valgt det rejsemål?

Det er et super fedt sted at træne og i det hele taget en rigtig skøn ø. Men også fordi jeg rejser alene en del af tiden i år, så jeg vil gerne et sted hen som jeg kender lidt til og ved at jeg kan færdes alene. Jeg ved hvad man skal passe på derovre, og hvor og -hvornår man ikke skal færdes på de forskellige steder og i de forskellige kvarterer, men generelt er øen nu meget stille og rolig. Det er en rigtig lækker ø! Senere join’er min gode surfveninde Sine Lysdahl turen, og det glæder jeg mig rigtig meget til!

Er der noget specielt, du skal træne?

Ja, der er en masse ting jeg gerne vil træne og lære. Tricksne er begyndt at hobe sig op inde i mit hoved. Nu må vi se, hvor meget det bliver til, men skal nok skrive hjem til Danmark engang imellem så man kan følge lidt med. Jeg glæder mig vildt meget til at komme af sted på brættet igen!

Er der andre steder, du kan anbefale som rejsemål? Hvorfor?

Alt efter hvad man gerne vil, er der mange steder jeg kan anbefale. Jeg kan godt lide at rejse og både få noget ud af det træningsmæssigt men også socialt og oplevelsesmæssig, og så kan jeg godt lide at leve lidt lokalt, så man bliver mere eller mindre en del af samfundet, mens man er der. Det betyder ikke så meget for mig om jeg kommer ud og se den rigtige sten eller statue, så synes jeg det er federe at være med til det lokale marked eller det årlige karneval, det ugentlige scooter-race eller foundraising på stranden, og den slags oplevelser kan man vist finde de fleste steder, hvor man kan blive optaget lidt i lokalmiljøet. På længere ture kan jeg anbefale Brasilien, hvor der er godt til surf i alle afskygninger, og en masse anderledes oplevelser, men også Australien og New Zealand, USA er fede lande at besøge, hvor der er store oplevelser med både snowboard og surfboard og uden. Kortere ture blev jeg positivt overrasket over Tenerife! Fuerteventura er også et skønt sted, som jeg meget gerne vil tilbage til. Men der er jo så mange steder derude der ser fede ud. Hvis ikke man lige har fået sparet penge op denne gang, kan en forårstur til Klitmøller altid anbefales.

Lidt om Xenia:

Xenia Kessler NOV 09 by KimVadskaer 3 Navn: Xenia Kessler

Alder: 20

Sejlnummer: D-211

Favorit udstyr:4.8 Loco I think… But I also like to be on 4.2 or 3.7, full power freestyle J and then my 90litres freestyleboard.

Favorite disciplin: Frestyle. jeg elsker at arbejde på tekniske tricks, og at der altid er noget nyt at lære. At lære et nyt trick efter timers træning giver mig virkelig et kick.

Favorit trick: Jeg kan godt lide at mixe mine tricks, og prøve forskellige ting, men at lave en clew spock 540 føles godt.

Hvad laver du, når det ikke blæser nok til at surfe: Jeg kan godt lide at holde mig selv beskøftiget med andre ting. Jeg elsker udfordringer og sportsgrene så som snowboarding, fodbold og skateboarding. Jeg kan også godt lide kreative ting, og så nyder jeg selvfølgelig at bruge tid med min familie og mine venner. De betyder meget for mig.

Resultater:

2009:
10th PWA World Cup Lanzarothe Freestyle Women 09
#1st DBO Freestyle oct-09 (Men b-class)

2008:
#1st Danish Freestyle Championships (Women)
#1st overall DBO wave/freestyle ranking (women)
#3rd DBO wave DM Klitmøller (Women)
#1st King of the Fjord (Princess of the fjord)
#1st Viking of the Fjord (Women)
#1st DBO wave/freestyle rangliste Klitmøller Juni 08 (Women)

2007:
#1st King of the Fjord (Princess of the fjord)
#3rd DBO wave rangliste stævne i Hvide Sande (Women)
#4th DM07 wave women class DBO
#4th overall ranking women wave DBO

Billeder: Kim Vadskær og Sam Neal

Read more

snowboard

Alpernes afløser ligger ved Musikhuset

Adrenalinhungrende freestyleskiere og snowboardere kan i weekenden få stillet trangen til sne ved et stort event i en midlertidig såkaldt funpark ved Musikhuset. Snowpark 8000 er navnet på et ambit...

Læs mere
snowboard

VANS konkurrence

VANS-rideren Andreas Wiig har fået designet en splinterny og super lækker promodel fra VANS. Det fejrer Riders.dk i samarbejde med VANS Snow i Danmark ved at udlodde et par af de lækre boots. Så hv...

Læs mere