Urban Session i Århus
Dagen startede med at skippe de sidste timer af gymnasiet, hvorefter vi hookede op i Egå, en del af Aarhus. Vi fik så styr på alt vores gear, snowboard såvel som foto, og fortsatte ud i de 2 cm sne vi så længe havde ventet på. I mangel på sne nok til at bygge kickers til rails eller pic nic borde, valgte vi at sessione det første og største bomb drop vi kunne finde. Vi valgte et spot hvor der næsten ingen tranny var, så vi måtte klare os med hvad vi havde, og bygge en lidt fesen en af det sne der var. Herefter gik det for sig med bomb dropsne.
Da vi havde ødelagt vores knæ på bomb dropped, fortsatte vi til en kinked ledge. Den var ikke så høj, men den var faens lang, og på den anden side var der et drop ned på omtrent de 3 m. Vi havde næsten ingen sne, så alt det sne vi samlede, gik til afsættet, så det var spartansk hvor meget sne vi havde til landingen. Første forsøg blev ikke clearet, andet forsøg endte med et langt faldt ned på den forkerte side af ledgen og endelig, i 3. forsøg lykkedes det.
Herefter var vi i tvivl om hvor vi skulle hen, heldigvis kom vi forbi en legeplads med nogle legehuse som kunne bruges til wallrides! Nu var problemet bare sneen. Heldigvis var vi på en lejeplads, hvor fænomenet snemænd ofte opstår! Så vi kunne låne oceaner af sne fra diverse snemænd, og fik herved bygget en transition som kunne bruges. Vi havde aldrig regnet med at kunne komme op i toppen af huset, men vi endte med at smide nogle rock to fakies. Denne obstacle krævede dog også en god gang slams og nogle skaller i jorden, men var muligvis det sjoveste på hele dagen!
Vi tog da hjem og spiste, ringede til grønne og hookede op omkring kl. 19. om aftenen. Vi kørte straks ud til et 7’er rail, men vores projektører fuckede op, så vi havde hverken nok lys eller sne til at ramme det. Vi valgte så at køre på McD og evaluerede over hvad vi så kunne ramme. Vi blev enige om at tage ud til Egå Gymnasie, hvor jeg tidligere på dagen var flygtet fra, og prøve os med deres trapper. Der er massere af floadlights, og nogle store 3 trins trapper (svarer ca. til en 8’er eller lign).
Vi kørte her lidt og fik sat nogle god ting, bl.a. nogle nollies, ss 180’s og nogle åndssvagt høje og lange ollies. Da vi havde kørt her et stykke tid, valgte vi at tage videre for at tage til et spot hvor man kunne jibbe nogle skraldespande, vi kunne ikke få noget fart på, så vi prøvede at bygge et inrun af paller og plader, men før vi fik set os om blev vi stormet af politiet. 3 politibiler og en hundevogn omringede os og begyndte at spørge hvad vi havde gang i og hvorfor vi var der. Truet med pebersprays måtte vi svare at vi bare kørte snowboard, og vi ikke vidste det var sådan en stor deal! Vi fandt efter en del råben ud af at de troede vi havde brudt ind ved de forretninger vi kørte bagved. Det viste sig at der var nogle der havde ringet til politiet og meldt om indbrud, da de havde set os slæbe med paller! Efter en del snak, og en overbevisning af at bilen virkelig var vores fik vi lov til at gå.
Vi valgte her at slutte sessionen og gå hjem og se på hvad vi havde fået taget af billeder den dag. Massere af god snowboarding, gode billeder, hyggeligt samvær og major politibust, det kunne ikke havde været bedre!
Alle fotos af Kristian Ydegaard, Rider Thomas Damgaard Jensen
Du kan se meget mere med drengene her: