Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Værdien af én vintersjæl, første del

ski

Værdien af én vintersjæl, første del

Her kan i læse om freerideren Marcus Lantzs udforskning af den europæiske puddersne. Det er underhodlende læsning med et kærkomment strejf af poesi, og Marcus har lovet, at der er mere på vej.

Værdien af én vintersjæl

Vinteren 09 var ved at rinde ud, da en af Kong Vinters tro støtter opgav ævret og solgte sit kæreste eje til en flok meget charmerende, schweiziske vintergudinder. Følg med på en rejse gennem de schweiziske Alper og jagten på, hvad der egentlig skete med den forbandede sjæl.

Gud forbød Adam og Eva at spise af kundskabens træ, slangen lokkede stakkels Eva, og Gud sparkede dem begge ud af Paradisets Have. Vi kender alle historien. Eva gav den gas og kastede den første sten for at markere menneskehedens evige mangel på nosser.
Efter de forlod Paradisets Have, forsvandt det himmelske pudder, alle vi vinterjunkier elsker så højt, dog ikke. Så paradisiske mængder frossen englestøv må altså kunne opstøves på andre måder end ved at leve et asketisk liv med endeløse bønner til vejrguderne, tænkte jeg.

artikelting1

Det var april måned 2009, Freeride DM var ovre, og jeg var muggen over at være styrtet i kvalifikationen. Så jeg drømte mig mod mit andet hjem, Nendaz, placeret i hjertet af Les 4 Vallées, det mere end 400 km. store skiområde nær den schweiz-franske grænse og bl.a. hjem for rigmandssønnernes schweiziske favorit, Verbier.
Den står på sundowners i solbadende liggestole, den slags kun alpeforår rigtig kan give. Alle ved, at skyggen stadig er kold, men holder man sig til solens stråler, kan man nærmest se ind i fremtiden. Solen får kun mere og mere magt, som foråret skrider frem, og sommeren stormer frem, og vores snak fylder stolpe op og stolpe ned om den ekstremt vellykkede vinter, vi nu er ved at lægge bag os. Om endeløse mængder af det letteste pow pow. Om vanvittige januarstraightlines i smalle couloirer, der normalt først kan køres i marts. Om stormfulde højder og magiske skove, der slugte vores spor på mindre end en formiddag. Og snakken fortsætter om pudder, pudder og pudder, som den jo gør i de kredse, for hvad skal man ellers tale om? Politik og religion? Nej tak, jeg holder mig fra en fuser.

Vi ender dog et farligt sted, nemlig hvad vi kan gøre for at gentage succesen vinteren efter; altså den vinter vi befinder os i lige netop nu. Om det er den forbandet vellykkede, lokale pæresnaps, Poire Willams, eller blot et resultat af almindelig forårskådhed, skal jeg ikke kunne sige, men pludselig indfinder et farligt ’point of no return’ sig: midt i løssluppenheden dukker slangen og kundskabens træ pludselig op, og jeg er den første til at give efter og kaste min sjæl overbord. Men for ind i 20 meter pudder per sæson, hvor smager det himmelsk. Resten af flokken følger trop, og vi danser som besatte resten af natten.

Nu er jeg tilbage efter endeløse kolde tyrkere på varme vestjydske sommerstrande. Tilbage for at se, om afståelsen af mit åndelige arvegods gav pote; for fanden, der må der være lys for enden af tunnellen, når jeg at tænke, mens jeg triller af sted langs sneklædte kirkespir, og flødeskumsbetrukne bjergtoppe kælent kalder på mig fra højderne.

artikelting

Nendaz, Verbier og resten af Les 4 Vallées er inden for overkommelig rækkevidde fra både Geneve og Zürich. Fra begge lufthavne bringer tog og bus dig direkte til døren. Jeg kom østfra denne gang og krydsede Andermatt og Europas højeste togpas, Oberalp Pass i 2.033 m. højde på min vej. Og jeg kan allerede nu konstatere, at de ikke mangler sne på de kanter.

Jeg ankommer sent om aftenen, og dagen efter tager det blot et sølle 15 min. hike, før jeg sammen med en flok afdankede skiinstruktører står foran en gryde, der med lethed slår enhver mormors millionbøf. Det handler om at time sine besøg helt rigtigt, når jeg at tænke, inden jeg lader min krop blive begravet af snemasserne, og svingene afløser hinanden. Damn, det smager godt det stads!

Det starter altså godt. Stay tuned for at se, om sjælen overhovedet er til nogen nytte, når du danser på de schweiziske vintergudinders fyldige kurver.

Info
Riders: Stefan Panayotopoulos & Marcus Lantz
Location: Verbier & Nendaz

Read more

OL2010

Google Street View giver rundvisning på de Olympiske pister

Der er noget lækkert futuristisk over det faktum at Microsoft og Google patruljerer vores veje og dokumenterer hvert et hjørne, hver en gadedør og mangt en teenager på uveje med store multiretnings...

Læs mere
kitesurf

Her er jobbet!

Kunne du tænke dig at arbejde med kitesurf, og lade kitesurf blive en del af din hverdag? At være ved vandet når du er på arbejde, og nyde Klitmøller? Så er jobbet for dig lige her.. Nedenunder ses...

Læs mere