Vær med d. 14. januar på Enghave Plads
Pressemeddelelse
Skisæsonen skydes i gang på Enghave Plads
Den 14. januar kan man tage forskud på årets skisæson, når Enghave Plads lægger asfalt til en kæmpe ski- og snowboard konkurrence. 6 tons sne bliver kørt ind på pladsen ude foran Café Darlings, hvor der vil være mulighed for at afprøve sine færdigheder.
Det er webshoppen The Bonk, der står bag og de lover, at det bliver en stor event fyldt med overraskelser, happenings og ikke mindst sne. Midt på Enghave Plads vil der blive opstillet et langt gelænder – et såkaldt Rail – hvorpå, der vil være konkurrence om, hvem der kan lave det bedste trick. Der vil være præmier til de mest kreative på både ski og snowboard.
Christian Læssøe Nielsen, der sammen med Nils Hansen, er partner i internetvirksomheden The Bonk, håber at Københavnerne vil kigge forbi til en hyggelig dag og forhåbentligt også deltage i konkurrencen.
”Hvis man kommer forbi Enghave Plads den 14. Januar vil man opleve et snowparty i et højt tempo med masser af konkurrencer, musik og som det sig hører og bør, after ski party i bedste tyroler stil,” siger Christian Læssøe Nielsen.
Foruden konkurrencen om, hvem der kan lave de bedste tricks, uddeles der også præmier til de, der møder op i det mest autentiske skiudstyr.
”Vi vil gerne lave et event for københavnerne. Derfor har vi i samarbejde med nogle af de største internationale producenter af skiudstyr sammensat et program, hvor alle aldersgrupper vil have noget at glæde sig til,” fortæller Christian Læssøe Nielsen.
Fakta:
Den 14. januar på Enghave Plads, København V.
Konkurrencen løber fra kl. 12.30 – 16.00 men arrangementet varer til kl. 22 ca.
For at være sikre på, at niveauet i ski- og snowboardkonkurrencen vil være højt, skal man kvalificere sig for at deltage i selve konkurrencen. Det sker på dagen, hvor man kan tilmelde sig kvalifikationen fra kl. 12.30. De tre bedste på ski og snowboard får et wild card til selve konkurrencen, hvor de skal konkurrere mod et bredere felt af inviterede løbere.
Det vil blandt andet være præmier fra store navne som Volcom, Bataleon Snowboards og JanSport.
Man kan læse mere om arrangementet på hjemmesiden www.thebonk.dk
For mere information kontakt partner Christian Læssøe Nielsen på 31 16 47 17 christian@thebonk.dk