Varberg ”the seven mile miracle”?
I december måned besøgte Surfermag, måske en af de koldeste surf konkurrencer på planeten, afholdt i Varberg “Surf City”, Sverige.
Varberg har i omegnen af 10 surf spots i området, en blanding af beach breaks og et par enkelte point breaks. Nogle mere kendt end andre og byen har fået tilnavnet Surf City grundet den blomstrende surf kultur. Oprindeligt, i 80´erne, var området kendt for sin windsurfing, senere kitesurfing men i takt med at flere og flere smider sejlet når der er bølger til det, og en generel voksende interesse for surf blandt skandinaverne, er Varberg efterhånden blevet til en surf destination blandt nordboerne.
Men ikke bare nordboerne har fået interesse i Varberg. Surfermag har besøgt konkurrencen og skrevet en artikel om stedet. Dette må jo siges at være lidt af en feat. Jeg kan i hvert fald ikke huske at have set nogle rapportere oppe på nordkysten eller ved Kullen for den sags skyld. Så det er jo fedt at den skandinaviske surf scene og de spots vi har til rådighed får lidt anerkendelse. Hvad det bringer med sig af crowds, og om det er en positiv eller negativ udvikling, er der jo nok nogle der vil diskutere. Men vandet bliver ikke varmere eller vejret bedre af en artikel i surfermag, så mon ikke det skulle gå. Og ”lets share the stoke” så at sige. Men vi skal nok stadig undlade at poste kørselsretninger eller GPS koordinater.
Surf City Winter Jam 2012 fandt sted ved Varberg Fästingen, som er en gammel middelalder fæstning der ligger helt ud til spottet. Det giver en utrolig stemning at padle rundt i det set up.
Contest Director Johan Otterdahl udtaler til surfermag:
“I surfed this spot more or less by myself for many years, and I was looking forward to have someone to share the waves with. It’s nestled in one of the most amazing surroundings I’ve ever surfed in, right beside a medieval Swedish castle.”
Konkurrence dagen bød på små bølger og glassy forhold, som den lokale (og vinder af Surf City Winter Jam) Derek Guiterrez udnyttede til en sejr. Han er fra Costa Rica, og som så mange andre på vores himmelstrøg, der har deres rødder på tropiske øer og bølge rige destinationer, er det eftersigende de svenske piger der holder ham i vores naboland. Og det kan man jo godt forstå.
Hmm, det kunne være man, på næste surf tur, skulle søge nordpå og gå lidt mod strømmen.
Aloha