Vellykket Venø Water Stars - nu med film
Med skiftende vejrudsiger var det med stor spænding at Venø Efterskole kunne byde velkommen til Venø Water Stars. Det blev en fantastisk dag hvor hele tre windsurfing discipliner blev afviklet på en dag.
Det traditionsrige Venø Rundt, der blev afviklet for 25. gang, blev en tæt dyst mellem Sebastian Kornum og Christian Justesen , hvor første nævnet kunne trække sig sejrrigt ud dysten. Ud af de 35 startende gennemført 26.
Hos pigerne vandt Julie Kornum foran Sissel Riis og Junior klassen blev vundet af Mathias Eithz
Venøs hurtigste mand blev Sebastian Kornum med en top fart på 46 km/t efterfulgt af Christian Justesen med 45, 3 km/t og med Nicolaj Klitgaard Frederiksen på 3 pladsen med 43,2 km/t
I freestyle var der hård konkurrence da nogle af Danmarks bedste surfere kigge forbi Venø Water Stars.
Super session blev vundet af Kenneth Danielsen D-38 foran Rasmus Øgelund D-224og Jens Munk Pedersen D-43 som nr. 3
Junior klassen blev vundet af Asger Øgelund med en delt 2 plads til Frederik Johansen D-253 og Nikolaj Frandsen D900.
En meget vellykket event med mange mennesker på stranden og med stor opbakning fra mange lokale forretninger i Struer. Flere billeder fra dagen kan ses på Venø Water Stars facebook side. Water Stars håber at vende tilbage endnu stærkere næste år.