Vesterstrøm skadesfri
Efter en lang sommerferie og genoptrænings periode er jeg igen på banen!
Jeg starter anden del af sæsonen op med de tyske mesterskaber på sylt for at få testet et par ting på formula brættet i mine forberedelser til VM i Brasilien i November.
Hernede bliver der sejlet slalom, wave og formula, så der kommer masser af action over de næste dage.
Der er et par gode sejlere hernede såsom Andrea Kukki med sine nye 0.7 sejl og den lokale 12 X tyske mester, Bernd Flessner.
Vi lagede ud med slalom, men man må kun bruge 2 brædder og jeg fik nok satset lidt forkert. Vejrudsigten lød på hård vind tiltagende hele dagen og der var allerede 16 knob i morges, så de så fint ud. Jeg tilmeldte de små brædder og med 111 Liter som de største stod jeg chanceløs mod tyskerne som sejlede 9,0 og 130 L brædder i 8-12 knob. Jeg avancerede til alle finaler, men i Finalen kunne jeg ikke være med de store sejl og brædder og kæmpede for at holde mig kørende. Jeg sluttede som nr. 7 i den første og som nr. 6 i den 2, som muligvis ikke bliver tællende da vinden droppede til ingenting og alle stod stille, på nær Bernd Flessner, som vandt den første sejlads.
Efter en frokost pause lagde vi om til Formula og jeg gik ud med 9.8 og de andre sejlede 11.8, men det var en del af min forberedelse til VM og det holdt jeg fast på…Jeg vandt nemt begge sejladser foran Andrea Kukki og Bernd Flessner og håber vi får lidt flere. Tyskerne er ikke helt fremme i skoene som i Danmark 🙂
Solen skinnede på stranden og masser af mennesker og aktivitet som sædvanlig. I morgen lover de 15 knob, så vi starter nok med slalom
Update følger
Jesper/DEN-111
Resultater
Fomula med én fratrækker
1. GER-16 Bernd Flessner 8 point
2. DEN-111 Jesper Vesterstrøm 8 point
3. POL-18 Robert Baldyga 16 point
Slalom med tre fratrækkere
1. GER-16 Bernd Flessner 5 point
2. ITA-1 Andrea Gucchi 13 point
3. GER-93 Andi Laufer 15 point
4. DEN-111 Jesper Vesterstrøm 16 point
5. GER-4 Klaas Voget 18 point
Alle fotos windsurfcup.de