Vintersæsonen 2010/2011 tegner til at blive rigtig god
I løbet af de næste to uger åbner størstedelen af verdens skisportsområder. Sæson 2010/2011 tegner til at blive rigtig god – Alperne, Rocky Mountains, Pyrenæerne, Skandinavien og Scotland melder om fantastisk ”early season” forhold. Områder i hele rundt om i Europa melder om snefald på op til 30 cm i løbet af ugen beretter www.skiinfo.dk .
– Kraftige snebyger i Alperne.
– Pyrenæerne er klar til at åbne deres ressorts denne weekend.
Østrig
Skisportsstederne i Østrig melder om kraftig snefald de sidste 48 timer. To af de allerede åbne gletsjerskisportsområder Sölden og Stubai udsendte ”powder alarm” pga. 35cm nysne. Sölden fik yderligere 10 cm sne om tirsdagen og det faldt tungt helt nede i byen. De har nu en base på 171cm på gletsjeren og 75km åbne pister. Ydermere melder flere skisportsområder om 20-30cm nysne.
Den kommende weekend åbner Ischgl og byder dermed på fantastisk skiløb de næste fem måneder. Sæsonen i Ischgl skydes i gang med dette års ”Top of the Mountain Concert” med et amerikansk gossip band. Omkring 20.000 mennesker forventes, og de får gratis adgang til showet, så længe de har et liftkort. Andre store skisportsområder åbner denne weekend – feks. Lech og St. Anton am Arlberg.
Frankrig
En koldfront har været forbi de franske Alper og her medbragt en masse dejlig sne. Igennem de sidste par dage har det sneet op til 45cm i både Pyrenæerne og Alperne. Ydermere har temperaturen givet mulighed for at starte snekanonerne, der har arbejdet på højtryk.
Det er netop på dette tidspunkt af sæsonen, hvor snebasen på pisterne og i terrænet skal konstrueres for, at have perfekte forhold resten af sæsonen.
I øjeblikket er det kun Tignes (siden september) og Val Thorens (åbnede i weekenden) der har skiløbere i terrænet. De to skisportssteder har henholdsvis 60cm og 75cm sne og 9 piste åbent. Det har sneet uafbrudt i løbet af de sidste par dage (15 cm i løbet af de sidste 72 timer, og 20 cm mere forventes i løbet af de næste par dage).
Denne weekend planlægger disse franske ressorts at slå dørene op – Val d’Isere, Les 2 Alpes, Cauterets, Barèges / La Mongie, Gourette, Luz Ardiden og Piau Engaly.
Italien
Italienske Alta Badia er dennes uges topscorer med hele 120cm snysne. Bormio og Cortina har fået 75cm nysne. Gletscheren Presena hævdes at have den største snedybde på hele fire meter.
Schweiz
Sneforholdene er rigtig gode i de schweiziske alper. Det eksklusive skisportssted St. Moritz havde et nyt snefald i søndags og kan nu prale af, at have en snedybne på 150cm (terrænet) og 30cm (byen). Saas Fee har melder om endnu mere sne end St. Moritz – en base af sne på bjerget på 195cm sne.
Pyrenæerne og Spanien
Mange skisportssteder i Pyrenæerne har haft kraftige snefald i den forgangne uge. Sneen har dalet over Formigal, Spanien, hvor 180 mennesker arbejder på at starte sæsonen op på lørdag, 27. november.
“Vi håber på at åbne alle fire dale på lørdag. På torsdag aften ved vi de nøjagtige antal pistekilometer vi vil åbne” salgsdirektør Jose Luis del Valle.
Norge
De sidste ugers hyppige snefald i de norske fjelde er sat på standby, men denne uge bød dog på 8 cm sne. I Geilo daler sneen ned netop nu og det giver forhåbninger om en god sæson.
Mere Live info fra Skiinfo.dk: