BMX VM skudt i gang med manér
Efter mange ugers tungt regnvejr har danmark endelig fået lidt sommer tilbage. Og bedre timing kunne det ikke være, da VM i BMX i dag blev skudt i gang med manér på Amager i dag.
2200 BMX ryttere fra 38 nationer har taget turen til København for at deltage i dette års verdensmesterskab hvor konkurrencerne løber fra i dag, tirsdag, frem til på lørdag.
Denne tirsdag bød på VM for de yngste deltagere. Verdensmesteren skulle findes blandt drenge og piger fra 5 år og op til 14 år. På trods af deltagernes unge alder blev der givet fuld gas og dagen bød på massere af action, men også mange voldsomme styrt.
Dagen i dag var præget af en helt fantastisk intens stemning. Sjældent har man mødt et så feststemt publikum fra hele verden. De to speakere gjorde det super, og holdt publikum tændte hele tiden. Der blev drukket kolde øl, nydt grillmad og trampet som på et andet tysk stadion.
Og dette er kun opvarmningen for resten af ugen som byder på massere af intens BMX action. Der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage for en tur til Amager, hvor især lørdag bliver spændende da eliterytterne skal i aktion der.
Al praktisk information om VM i BMX 2011 kan findes lige her:
Til sidst kan i nyde et par ekstra stemningsbilleder fra denne solbeskinnet tirsdag.
Foto: Alexander Vissing / Jens Peter Frederiksen