VM i formula – Vesterstrøm med i toppen
VM i formula er i fuld gang på Puerto Rico. Et glemt paradis for windsurfing. Vejret er varmt, vandet er varmt og det blæser hver dag. Det ser alle deltagere dog også til at nyde godt af siden at der allerede er blevet afholdt 7 sejladser.
Til dem som skulle undre sig, så er Puerto Rico en gruppe øer som ligger i det karibiske hav. Selve hoved øen bliver dog kaldt Puerto Rico, og det er i byen San Juan at VM i formula i år lægger sin vej forbi. Alle de bedste formula sejlere er med og der er intens kamp oppe i toppen.
Forholdene byder på masser af vind til formula hvilket betyder omkring 6-11m/s, og stranden er omgivet af yderliggende rev som ligger ca. 1 km. ude. Dette gør konkurrencen ekstremt spændende idet at taktikken kommer til at spille en stor rolle.
Danske Jesper Vesterstrøm er med og lagde på førstedagen rigtig godt ud med top placeringer hvilket gjorde at han afsluttede den første dag med at ligge på en flot anden plads. Vi har fået fat i Jesper og fået en kommentar fra ham og lidt om hvordan det er gået på dag nummer to på Puerto Rico:
“Første dag gik bedre en forventet …
Jeg havde kun lige været på vandet en enkelt dag med min North Warp 10.0 og var flyvende i forhold til de andre, så det var jo egentlig meget godt…
Starten var til tiden den første dag og vi gennemførte 3 sejladser…
Jeg lagde ud med en 3 plads og havde god fart i skuden, det virkede som om at det kun lige var de 4 første som sejlede rigtigt stærkt og så var der et godt stykke ned til resten. Der var bagbord fordel nede midt på linien i forhold til de rev man skulle undgå, den var jeg vist den eneste som lige havde fanget og jeg slap godt afsted i alle starter og kunne holde Antoine og Co. bag mig. På læns er jeg hurtig, men Arnon er flyvende og Antoine sejler med 12 når jeg sejler 10, så han gik noget dybere.
Jeg fortsatte stilen i sejlads nummer 2 og 3 og fik 2 rigtig flotte 4 pladser, så jeg var bare stabil og efter den første dag var jeg nummer 2 overalt.
I dag startede vi så noget tidligere og havde 4 sejladser på programmet.
Første start var samme taktik ved start nede på linien og jeg kom fint ud og ramte en palme som flød i vandet. Rigtig uheldigt og jeg kom sidst afsted, men har go fart og sejlede mig op som nr. 9.
Næste start starter jeg igen samme sted, men må bremse op da styrbord sejlerne kommer tidligt ud. Så kommer der en franskmand bragende ind i mig og jeg ender med en øm skulder, en tur i karet og et stort hul i brættet. Jeg lagde protest og vandt efterfølgende og fik redress for sejladserne fra 1-4 så det blev til en 5 plads, så det var jeg glad for!
3 sejlads kom jeg skidt afsted og sluttede dybt, som nr 12 tror jeg…
4 sejlads tog jeg min 10 igen og var flyvende – jeg skød starten og runder mærket lige før Antoine og måtte enda råbe ham på plads så han gav mig plads – Hey han lyttede sørme, ellers var jeg sejlet lige ind i ham og da var vist så hans skyld :)…Anyway, vinden slukkede fuldstændig og jeg stod med min 10 og røg fra Hero til Zero og sluttede uden for top 10, så lidt ærgerligt. Men sådan er det jo…
Vi har stadig 3 dage tilbage og jeg ligger pt. nummer 7 med 25 point, tied med Gabriel og Steve, så alt er åbent og jeg har intet at tabe hernede 😀
Casper Bouman, NED52, blev påsejlet i går med enden af en custom bom, det resulterede i 40 sting og han var millimeter fra at miste førligheden i hånden. Så der kommer nok regler om custom made bom ends.
Mere i morgen
DEN111”
Stillingen for top10 efter 7 sejladser og før alle protester ser således ud:
1st FW FRA192 Antoine Albeau
2nd FW BRA3333 Paulo Dos Reis
3rd FW ISR1 Arnon Dagan
4th FW ARG3 Gonzalo Costa Hoevel
5th FW M AUS0 Steve Allen
6th FW BRA50 Gabriel Browne
7th FW POL16 Michael Polanowski
8th FW DEN111 Jesper Vesterstrom
9th FW FRA531 Nicolas Warembourg
10th FW USA34 Micah Buzianis
Efter protester er Jesper dog rykket op på en 7. plads. Toppen ser ud til at være rimelig stabile, men det hele er stadig åbent og de sejladser som kommer til at foregå idag kommer til at være afgørende for den samlede stilling. Du kan følge med live på www.formulawindsurfing.org