Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: VM i Formula Windsurfing 2005 - anden race day

windsurf

VM i Formula Windsurfing 2005 - anden race day

I dag fik de mandlige sejlerne kun tid til et race. Til gengæld kom vinden op omkring 20 knob da den toppede.

Race Ace Antoine Albeau kom ind på en snert anden plads efter amerikaneren Micah Buzianis. Den lidt kraftigere vind i dag er tydeligvis mere hans favorit. Men vigtigere endnu. Den gamle ræv Wotjek Brzozowski fik en 5. plads. Sammen med hans stabile placeringer i gårdsdagen lette sejladser giver det ham den samlede føring efter 3 sejladser.

Antoine Albeau

Gårdsdagens overraskelse, junior Europa- og Verdensmester Julien Quentel, kom lidt ned på jorden igen i dagens sejlads. Han klemte sig dog ind på en 13. plads lige foran dansker duoen Jesper Vesterstrøm og Brian Røgild, som landede på 14. og 15. pladsen. Julien dumper ned på en samlet anden plads, samtidigt med at Devon Boulon fra Virgin Island med stabil sejlads rykker ind i den samlede Top 3

Julien Quentel

Det betyder også at Brian Røgild i den samlede stilling kravler op på en samlede 15. plads, mens Jesper Vesterstrøm efter hans DNF’er på første dag stadig ligger og roder langt tilbage på en samlet 43. plads.

Langt fra hvad Jesper V selv har satset på, men mon ikke det ser anderledes ud efter 4. sejlads, hvor vi får stævnets første fratrækker.

En fratrækker er, når man i den samlede stilling kan trække sin dårligste placering fra.

VM er sat til at være et 15 sejladser. Der er fratrækkere efter 4., 7., 11. og 14. sejlads

Den samlede stilling hos mændene efter 3 sejladser

1. POL10 Wojtek Brzozowski

2. FRA421 Julien Quentel

3. ISV1 Devon Boulon

15. DEN173 Brian Røgild

41. DEN288 Kasper Larsen

43. DEN111 Jesper Vesterstrøm

81. DEN377 Thomas Dessau

Hos kvinderne blev der faktisk gennemført to sejladser i dag. De nåede én inden vinden døde og endnu én om eftermiddagen.

Bettina Honoré afsluttede ikke dagens første sejlads, men fik en 7. plads i dagens anden sejlads. Hun er dog stadig sidst i den samlede stilling hos kvinderne. Den samlede stilling føres af den forsvarende mester, den 23-årige lokale australier Allison Schreeve.

Allison Schreeve

Den samlede stillingen hos kvinderne efter 3 sejladser

1. AUS911 Allison Schreeve

2. POL1 Dorota Staszewska

3. POl4 Marta Hlavaty

9. DEN 379 Bettina Honoré

Bettina Honoré

Sejladserne fortsætter igen i nat dansk tid. Og igen krydser vi fingre for både vinden og for danskerne.

Hold øje med riders.dk for mere info fra Formula VM stævnet ”down under”.

Se alle stillingerne ved Formula VM her

All photos credit of Jeff Crow, Sport the Library at Sail Melbourne

Read more

snowboard

Nissan X-trail Jam

Foran et crowd af 45.000 hysteriske japanere blev det årets største indendørs snowboard event

Læs mere
snowboard

Konkurrence på Riders.dk

Så er det igen ved at være den tid på året, hvor vi skal bruge jeres hjælp til at få styr på livets store spørgsmål

Læs mere