Waterfest på dansk jord - en kæmpe succes!
Sidste lørdag var der for første gang Waterfest i Danmark. Førhen har eventet været holdt i Norge. Danskerne var mødt talstærkt op i det gode vejr, til at se nogle fede dødsspring og wakeboard-tricks.
Waterfest er, som vi også har skrevet om i tidligere artikler her på riders.dk, et arrangement som i bund og grund går ud på, at sætte et fokus på det store overforbrug af plastik, vi har. Herudover går det ud på at kaste sig ud i at lave nogle vilde tricks og lande på maven.
Rasmus Brøgger – manden bag Waterfest – fortæller riders.dk at arrangementet var en kæmpe succes. Arrangementet i Århus blev afholdt i samarbejde med Århus Watersports Complex, som var grunden til, at det endelig var muligt at afholde arrangementet på dansk jord.
“Arrangementet i lørdags viser, at danskerne også er klar til at kaste sig ud i dødsspring og ikke mindst at tage hånd om problemerne med plastik i verdenshavene.”
Wakeboard-konkurrencen, som kun var for inviterede atleter, resulterede i, at Pedro Caldas løb af med første pladsen, Liam Peacock på anden og Victor Salman på tredje.
Dødsspring-konkurrencen, som alle kunne melde sig til endte således: 1. plads Simen Mathisen , 2. plads Kim Andre Knudsen og 3. plads Truls torp/Scott ygaard.
Hvis du desværre missede Waterfest i Århus, så får du chancen for at opleve Waterfest igen i Svendborg d. 7. august.
Fotos: @mors.dreng og Hjalte Gregersen