Wave Camp 2002 - 2 uger i paradis
Selvom jeg var med sidste år på Campen var jeg stadig helt vildt spændt på dette års WaveCamp.
Denne gang havde jeg nemlig overtalt nogle af min hjemmedrenge (Henrik M. og Lasse) til at tage med, så der var virkelig lagt i ovnen til en god tur. Vi rejste fra Billund lufthavn, hvor også tour-chefen (Teit Knudsen) og årets instruktør (Mads Tømming), for slet ikke at glemme den lunefulde fynbo Klaus, rejste fra.
Som altid når man skal på ferie starter det med forsinkelser og eftersom der var lidt bøvl med det franske luftfartsvæsen sad vi lige i Billund en time ekstra. Men af sted kom vi og efter en 5½ timers flyvetur, som sådan nogen nu er, landede vi på GC. Her samledes vi så med deltagerne fra Kastrup og Oslo – i alt 22 dansker og nordmænd.
Enkelte havde selv udstyr med og da det var læsset på udlejningsbilerne, nogle fede Opel Corsaer, var næste stop vores hjem for de næste fjorten dage – Hotel Side Shore v/ Eugen Dunkerbeck. Stedet er som syet til en surfers behov. Man bor i bungalower (3-4 mands) som alle vender ud til en have med bar og en ok stor pool. Og ikke nok med det så ligger restauranten, hvor der hver dag var morgenmad og aftensmad 10 skridt fra poolen. Så kunne man måske tænke at der var skruet lidt ned for kvaliteten når det bare var surfere der kom og spiste i restauranten, men her tager man gruelig fejl. Maden var hver dag helt i topklasse og der var ikke 2 dage på denne 14 dags tur som var ens. Og så var det jo basis at efter man havde spist 2-3 gange buffet, skulle der lige sluttes af med en stor skål is – verdensklasse.
Nå, men da vi havde smidt vores tasker i lejlighederne var det tid til at leje udstyr. Her kunne man vælge mellem F2 brætter og PROOF boards. Sejlene var sprit nye NP sejl fra i år. Det gik der selvfølgelig lidt tid med og i mens kom der også styr på udlejningen af biler således at hver lejlighed have en bil. Og minsandten om det så ikke var tid til at komme på vandet! Vi kørte til Vargas og fik et par timer med 4.7 – det var vidst ok at det ikke blæste mere, for man skal jo lige ind i rytmen efter sådan en dag hvor vi havde været i gang siden kl. 04.00… Så gik hver dag i den første uge (som var den egentlige WaveCamp) slag i slag med windsurfing i Vargas. Hver dag blev der filmet og Mads Tømming (bedre kendt på turen som Tømmeren) stod altid klar til at råde og vejlede om teknikker og manøvre. Også når han selv lige var på vandet og teste forholdene viste han ting som han så bagefter forklarede.
Det som vi så have filmet om dagen, så vi så i samlet flok efter aftensmaden. Det blev sådan en lille aftens-samling ved poolen hvor vi nød en pils eller to, så video fra dagen og en hel del andre surf-film, bla. den nye The Search – den er blæret.
Herefter gik folk til ro eller tog på den lokale bar for at få en drink og en slag pool. – Ja os så kan det jo nok ikke undgås at det ind i mellem blev ret sent og at der oven i købet blev festet videre i den nærmeste by – kendt som Playa. Set i bakspejlet var jeg nok selv med i den gruppe af mennesker der festede igennem – jeg blev da i hvert fald kåret til at være tures ubestridte festabe. Men selvom der blev gået i byen og det ind i mellem var lidt sen før vi faldt til ro, var der ingen kære mor næste morgen.
Vi var jo taget af sted for at surfe så af sted mod vandet. Det specielle ved GC er at der er stor forskel på bølgeforholdene hvad enten det er højvande eller lavvande. Ved højvande var der en ret ond shorebreak som ikke tog hensyn til at vi gerne ville på vandet. Selvfølgelig forsøger man da lige et par gange at forcere den onde shorebreak men når man først har stået med udstyr til 20m/s i en branding uden sand og kun store sten og der så tilmed kommer bølger brusende på 1-1½ meter, så tænker man lige på sit helbred en ekstra gang. Men så snart vandet var på vej mod lavvande var det meget lettere at komme ud og forholdene formede sig pludselig ligesom i de utallige surf-film man har set gennem tiderne. Det var dog ikke alle som var helt klar på at prøve kræfter med bølgerne i Vargas og Pozo. De tog i stedet til Playa de Arinaga (bedre kendt som ”Ondt i Nakken”). Her var der TOTALT faldt vand og en skrå fralandsvind. Så her blev der også lavet lidt lækkert og forsøgt forskellige ting lige fra freestyle til vandstart.
Hvis man så skal skematisere en hel dag startede den ved en 9-10 tiden hvor den stod på morgen mad. Omkring 11-12 pakkede vi al udstyret på de stakkels Corsaer og tog til Vargas for at sejle. Når man så have surfet nogle timer og sulten meldte sig var det enten den lokale MacD eller LA Ola i Pozo, der stod for skud. Derefter kunne man enden bare sidde i Pozo og se the Pros træne eller tage tilbage til Vargas for at sejle. Typisk tog vi tilbage til Side Shore omkring kl. 19.00 for at læsse bilen af og derefter gå en tur i poolen. Bagefter stod den så på aftensmad og video. Herefter var der så som førnævnt forskellige taktiker.
Der var dog lige en enkelt dag hvor hovedparten af os holdte os fra vandet, og i stedet brugte dagen på at sidde på haven i Pozo og se the pros sejle. Og jo det have noget med forholdende at gøre. Vindmåleren stod på 60 knots (111km/t) og sejl i størrelserne omkring 3,0 blev brugt. Dog to B. Dunkerbeck ud med 3,7 hvilket var hans mindste af de medbragte. Han var dog heller ikke bleg for at indrømme at han var en del overpowered. Men på trods at det så vi flere gange hop på omkring 10-12 meter… det var total madman. Dunken var dog ikke den eneste der var ude – bl.a. kan nævnes de to norske Jensen brødre og Danske Rasmus Baltsersen. Sidstnævnte var ude med 3,0 og han fik virkelig også fyret noget høje hop af.
Da den første uge var gået og mange to hjemme – trætte, men mange oplevelser rigere – var vi en lille flok som blev tilbage. Derudover stødte der lige et pragteksemplar af en cool fyr til turen – Mikkel Asmussen fra KBH. Manden som fik tilnavnet Grizly, var loaded med masser af humor og nye ord, så der gik ikke længe før han fik banket op under stemningen. Senere på uge 2 stødte Robert Sand også til truppen af gæve vikinger. Han kunne godt nok ikke komme med på vandet pga. en skade i den ene fod. Så for at være klar til World Cuppen tog han lige et par dage i solen. I 2. uge prøvede vi så krafter med Pozos vind og bølger.
Stedet er ikke specielt svært at sejle med idet der er super crowded, skal man være ekstra vågen på vandet. Eks er det direkte sundhedsfarligt ikke at kigge bagud inden man jiber for der er 99% chance for, at der kommer mindst 3 for fuld skrue. Det gode ved at sejle i Pozo var klart man ikke var et så øde sted som Vargas strand er. I Pozo er der det man bruge – gode tilrigningsforhold, surfbutik, kiosk og så selvfølgelig La Ola baren som laver verdens bedste sandwich. Desuden skal man jo heller ikke glemme at det jo er her the pros træner, så der er rig mulighed for at lure tricks af. Hertil kommer et hav af sjove episoder – også nogle stuerene – som helt sikkert ville være sjove at fortælle, men for at holde charmen ved turen blev os deltagere enige om at hvad der skete på GC bliver på GC. (en mindre omformulering af en kommentar fra Mads Tømming, der citerede en amerikansk film; what happend in nam stays in nam)
Som ovenstående nok afspejler synes jeg det har været en rigtig god tur med gode surftimer på vandet og en super stemning blandt de deltagende. Det har helt sikkert været en tur med masser af output som der kan arbejdes videre med herhjemme i Danmark. Hold løbende øje med siden for inden længe vil du kunne se video og flere billeder fra turen…
Ralf Sohl