Wild west SLALOM
I dag foregår alt kapsejlads inklusiv slalom sejlads i fjorde og bugte, hvor man finder roligere vand, således at alle uanset alder og kunnen kan konkurrere med hinanden. Sådan har det været i mange år, hvilket er et godt koncept. Slalom har dog mange sider i sig, som bliver udnyttet mange andre steder i verden. Fx i World Cuppen, hvor man kan sejle slalom i de vildeste forhold.
Læs mere om arrangementet her: http://dbo.dk/index.php?a_id=233
Med base i nordens ”Cold Hawaii”, ønsker vi at få det ”vilde” tilbage i slalom. Action og adrenalin pumpen skal være opskriften, deltagerne samt publikum skal underholdes fra start til slut og nyde hvad Danmarks vilde vesten kan byde på. I world cuppen ser man ofte slalom sejlads i 4-5 meter bølger, som kan få alle op af stolen.
Hvorfor Klitmøller? Klitmøller er indbegrebet af det vilde vesten, her mødes de mange tusinde surfere og windsurfere året rundt og hænger ud i det smukke område for at prøve kræfter med det frådende Vesterhav.
Det skal understreges, at deltagelse sker på eget ansvar. Derfor er der forsikringsmæssigt privat ansvar, hvad angår både person- og/eller udstyrsskade.
Klassebegrænsning for slalom er 24 deltagere efter princippet "først til mølle". Heats består af 12 deltagere i to heats. Følgende et finale heat og et looser heat. Max finale heat pr. dag er 3.
Henrik Tang modtager tilmeldinger på henrik"@"dbo.dk