Windsurf - Freestyle Camp i Vejle
Hey Girls,
en oplagt mulighed for at få trænet noget freestyle – der er camp i Vejle den første weekend i juni.
God fornøjelse!
/
SheRiders
Af Henrik Tang
I weekenden d. 1-3. juni afholder vi en sommercamp med hovedvægt på freestyle. Campen henvender sig til surfere i alle aldre fra 7 til ???
Kom og få god inspiration fra nogle af landets bedste wave/freestyle-sejlere om hvordan du og din klub kommer videre med denne del af surfsporten.
Surfklubben Neptun ligger på Brønsodde på nordsiden af Vejle fjord, og vi har meget gode windsurf-forhold med vind fra vest og øst.
Deltager gebyr kr. 200, dækkende for morgenmad lørdag og søndag, aftensmad lørdag, fri kaffe for deltager og forældre. Herudover kan sandwich købes både lørdag og søndag til billige penge
Der kan camperes frit på klubbens område, hvor der også findes toilet og badeforhold (næsten som hjemme med varm vand og alting)
Afhængigt af niveau på deltagere vil vi selvfølgelig opdele træningen vi beder jer derfor ved tilmelding om at angive om i er ”øvet” , ”letøvet” eller ”nybegynder”, så vi kan planlægge træningen bedst muligt.
Tilmelding til
Jonas Pedersen D-67, tlf.: 28291532, eller mail: d-67@stofanet.dk
Jens Peter Jensen D-18 tlf.: 40199377, eller mail: jpj@primo.dk
Vi glæder os til at se dig.
Sejlklubben Neptun
PROGRAM:
FREDAG:
Ankomst i løbet af dagen. Der kan camperes på klubbens område. Kl. 1800 tænder vi grillen og medbragt mad kan grilles. Pølser og brød kan købes i klubben.
Der vil være fri surfing for dem, som har lyst. Dansk Sejlunion stiller en aktivitetstrailer til rådighed. Hvis der surfes, har klubben både i vandet. Ellers står den på fredagshygge og røverhistorier
LØRDAG: Instruktører: D-241 Anders Rasmussen; D- 43 Jens Munch Petersen
0800-0900 Morgenmad
0900-1000 Tilrigning m.v.
1000 Skippermøde og gennemgang af dagens program.
1000-1230 Træning på vandet
1230-1330 Frokost pause
1330-1500 Træning på vandet
1500-? Freestyle sessions, med primært fokus på dagens træning
1830 Grillen tændes og aften hygge og flere røverhistorier.
SØNDAG: Instruktører: D-99 Lars Petersen; D-241 Anders Rasmussen; D-43 Jens Munch Petersen
0800-0900 Morgenmad
0900-1000 Tilrigning m.v.
1000 Skippermøde og gennemgang af dagens program
1000-1200 Træning på Vandet
1200-1230 Frokost pause
1230-1400 Freestyle sessions
1400 Afslutning på weekenden og præmier