Windsurf Travel Guide – Tenerife
Danni Jakobsen D-64 var i vinter på Tenerife for at træne og har i den forbindelse lavet en udførlig travel guide til os til Tenerife og El Medano.
Læs om Danni’s træningsophold her http://riders.dk/windsurf/2013/02/17/en-tur-til-tenerife-del-1/
Tenerife er med sin beliggenhed et fantastisk sted at tage hen hele året rundt. Ligesom de andre Kanariske øer er det er meget vindsikkert sted, med masser af solskinstimer og godt vejr. Tenerife har en temperatur i vinterperiode som ligger på den gode side af 20 grader, men samtidig også en fornuftig nattetemperatur. Alt dette er ca. 4,5 times flyvetur fra Danmark og til en pris, hvor de fleste kan være med!
Flybilletter eksl./inkl. udstyr
Der er flere måde at komme til Tenerife på. Hvis du rejser uden udstyr, er det rigtig billigt at flyve med Ryan Air fra eksempelvis Billund. Billetterne kan fås fra sølle 5-600 kr. hvis man booker i god tid og uden for højsæson. Vær dog opmærksom på lufthavnsafgifter! Ryan Air har ingen afgang fra CPH, men her har AirBerlin, Thomas Cook og Norwegian ofte gode tilbud. Derudover er det også muligt at bestille en charterbillet, hvis man alligevel ikke har udstyr med. Tjek, hvor hotellet er placeret i forhold til El Medano, hvor sejladsen kommer til at foregå.
Rejser du derimod med udstyr ser billedet lidt anderledes ud. Fra Billund er det muligt at rejse med Ryan Air, men deres politik mht. udstyr ændres konstant. Pr. d. d. hedder det max 2x 20 kg. til 50€ pr. stk. pr. vej. Det vil sige 200€ (1500 kr.) for udstyr tur/retur. Problemet er bare at 2x 20 kg. er så lidt, at man kun kan have ét board og 2 rigge med. Det bliver hurtigt for lidt til én uge, så det egner sig kun til en meget kort tur, eller hvis du kan nøjes med så lidt udstyr (jeg gjorde det i 2011, så det kan lade sig gøre!). Rejser du derimod fra København, er der gode muligheder for at få udstyr med. Hos AirBerlin kan du have 3x 32 kg. surftasker med, hvis det bliver tilvalgt ved køb af billetten. Prisen er 50€ pr. taske og med lidt snilde kan du nøjes med 2x surftaster, så turen hedder 200€ totalt (1500 kr.) for 64 kg. hvilket er meget fair. Jeg har gode erfaringer med AirBerlin, som jeg synes yder god service! Til gengæld er billetten også dyrere end hos Ryan Air, og du skal regne med at slippe ca. 3300 kr. for en tur/retur billet uden udstyr. Inkluderet er dog håndbagage og kuffert, så plads er der nok af. Hvis man regner med at rejse mere end én gang årligt med AB er det en god idé at købe deres servicekort, som giver 1 stk. gratis surftaske med på hver tur. Læs mere på www.airberlin.dk. Derudover findes også Norwegian, som ligeledes tilbyder gode billetter med forhold lignende AirBerlins.
Lufthavnstransport t/r.
Når man lander i Tenerife syd lufthavnen er der ikke mere end 10 min. kørsel hen til El Medano, som er få kilometer væk. Der findes taxaservices i lufthavnen, som tilbyder transport for ca. 15€ inkl. surftasker. Derudover er der flere af de lokale surfere, som tilbyder lignende services for at tjene en skilling.
Ophold i El Medano
El Medano er stedet at bo, hvis man vil windsurfe på Tenerife. Det er en lille hyggelig by med mange restauranter, indkøbsmuligheder, shopping og en god størrelse til et feriested for hele familien. Priserne varierer meget efter sæsonen, hvilket er generelt for sådanne steder. I vinterhalvåret kan det være billigt at bo der, men flere steder er reserveret mange måneder i forvejen, så det kan betale sig at være tidligt ude.
http://www.cabezo-medano.com/index.html er lokaliseret i Cabezo, som er bugten, hvor der sejles PWA stævne. Stille og rolige omgiveler, men dog en smule væk fra El Medano og selve byen.
http://www.casamedano.com/eng/ nr. 1, hvis du har familie med. En af de dyrere steder, men også det bedste. Direkte adgang ned til stranden, hvor der surfes fra, med god mulighed for opbevaring af udstyr.
http://www.casagrandehostel.com/index.php/es/ surfhostel – nyt og faktisk ganske ok. Egner sig bedst til unge, eller hvis du rejser alene. Perfekt, hvis du vægter det sociale højt og elsker at møde nye mennesker, men et no-go, hvis du ønsker en privat sfære!
http://www.hostelbookers.com/hostels/spain/tenerife/ er rigtig god til at finde hoteller efter præference.
Vær opmærksom på at der er gode muligheder for at booke lejligheder dernede, som passer godt til familie eller en mindre forsamling. God standard og plads kan fås fra ca. 15€ pr. dag. pr. person.
Leje af udstyr/opmagasinering
Der er masser af muligheder for at leje udstyr af god kvalitet i El Medano, hvilket er det foretrukne, hvis du ikke er specielle krav om at tage dit eget udstyr med. Tjek priserne, som også ændres løbende for at beregne, om det kan betale sig. Fordelen er at du kan skifte sejlstørrelse i løbet af dagen, da det ofte er en del af den pakkepris du betaler. Se det ligeledes som en god mulighed for at prøve nyt/andet udstyr samt at slippe for besvaret med at transporterer til og fra lufthavnen. Steder at leje udstyr i El Medano:
https://www.facebook.com/SurfTWS surfcenter, som b. la. danske Christopher Friis samarbejder med, hvor han afholder talent akademier.
Der findes 2-3 andre surfcentre lige omkring, vær opmærksom på at du booker i El Medano bugten, så du ikke skal gå langt med dit udstyr.
Det er ligeledes her du kan få dit udstyr opmagasineret, hvis du ikke har plads i lejligheden eller har en bil. Dette kan gøres for 15-25€ pr. uge alt afhængig af størrelser og periode.
Surfspots
Udover El Medano bugten, kan man sejler lidt ved ”muren/molen” som hedder Cabezo. Her kan der komme fine bølger til at ride, og specielt på de små dage er det et godt sted at starte med at sejle bølger, da det er meget tilforladeligt. Er du mere rutineret sejler du længere oppe ad kysten, hvor PWA stævnet sejles. Alt er indenfor kort afstand, så det er nemt at sejle frem og tilbage. Har du bil og måske surfboard med, er der gode forhold i Las Americas, som byder på unikt surf. Stedet er kendt som et rigtigt feriested for englændere, men samtidig også for at levere flotte rene bølger.
Træningscamp i El Medano med Christpher Friis http://riders.dk/windsurf/2013/02/28/christopher-friis-inviterer-til-talent-academy/
Generel information
El Medano er et super sted at tage hen, vandet har en god temperatur året rundt og de fleste kan klare sig med en 3/2 våddragt med korte ærmer og lange ben. I sommerperioden er der ofte meget vind på de kanariske øer og noget mindre i vinterperioden. Det er dog ikke unormalt at der er mange dage med god vind i vinterperioden, hvilket gør det til et ideelt sted at tage hen, når kong vinter fastholder sit greb i Danmark. Prisniveauet for at handle ind og spise ude er generelt under danske forhold, så det kan lade sig gøre at spise ude til en fornuftig pris. Der er ligeledes caféer/bars, hvor man kan nyde en fyraftensdrink.
Jeg brugte personligt ca. 6500 kr. for 10 dages surf med flybillet t/r inkl. udstyr fra CPH, ophold på Casa Grande surfhostel, forplejning osv. alt inkl. fra jeg tog af sted til jeg stod hjemme igen. Dette indebar madlavning hjemme de fleste dage, men også at spise ude et par gange. Det er svært at gøre billigere, da en stor del af beløbet er flybillet inkl. udstyr. Det skal siges jeg rejste med 3x 32 kg. + almindelig bagage. Turen kan sagtens gøres billigere, hvis man rejser 2-3 stk. sammen, så udgifterne kan holdes nede.
God fornøjelse med El Medano!
Tekst og billeder af Danni Jakobsen D-64