Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: WorldCuppen på sylt - the full cover

windsurf

WorldCuppen på sylt - the full cover

Årets sidste windsurf world cup er netop slut på Sylt. Kauli Seadi blev ny verdensmester i Wave og Robert Sand klarede sig gennem skærene med en 17. plads i bagagen. Læs her hans beretning om vind, bølger og deaktiverede surfere.

Mandag den 3. oktober sluttede den 22. world cup på Sylt efter 10 dage med fralandsvind, pålandsvind, små bølger, store bølger, Slalom 42 og waveperformance.

Stævnet på den Tyske ø Sylt er et af de største i world cuppen og det der trækker mest opmærksomhed fra medierne. Det er den største sportsbegivenhed i Nordtyskland og der er i alt 160.000 mennesker på stranden over de 10 dage konkurrencen varer. Windsurfing er igen på vej fremad og interessen stiger, hvilket sådan en event her også vidner om.

Der blev lagt ud med Slalom 42, hvilket er en ny disciplin introduceret i år. Hver sejler må anvende 4 sejl og 2 boards, som skal registreres inden konkurrencens start (deraf navnet Sherlock). Bjørn D lagde meget imponerende ud med at vinde alle 4 sejladser første dag, men derefter gik det noget ned af bakke for ham selvom han stadig vandt stævnet var han ikke så overbevisende. Slalom 42 foregår på en downwind bane og hvert race tager kun et par minutter og siden der bliver startet back to back, altså et nyt heat starter når det foregående er slut er der masser af action for tilskuerne. Resultat blev Bjørn 1, Micah Buzianis2 og Antoine Albeau 3. Dermed måtte Bjørn og Micah deles om titlen som verdensmester, da Micah vandt det første Slalom 42 stævne på Fuerteventura med Bjørn som to´er.

Om torsdagen var ventetiden så ovre for wavesejlerne da vind og bølger endeligt var tilstrækkelige. Forholdene var til 4,4m2 sejl, med 2 meter bølger, næsten sideshore bagbord og masser af regn. Jeg vandt mit første heat over franskmanden Michael Richard og der var da heller ingen store overraskelser i første runde. Netop som første runde slutter, dropper vinden og drejer direkte på, med en smule fordel til styrbord. Ikke lige min kop the, specielt ikke da jeg skulle op Kevin Pritchard som til daglig bor på Maui, med styrbordsspottet Ho´okipa som sin baghave. Jeg sejler med 5,4 og har et ret dårligt heat og kan ikke få højde på mine spring, hvilket Kevin også har og faktisk siger til mig da heatet er ovre at hvis han var mig, ville han ikke bære udstyret for langt væk, da han ikke tror han er gået videre. Men det gjorde han selvfølgelig og jeg blev dermed 17. i wave.

Næste heat blev han dog nakket af Greg Allaway. Konkurrencen blev sejlet ned til de sidste 8 sejlere, hvorefter vinden døde. Det var svært at lave noget rigtig opsigtsvækkende i de marginale forhold, og standardprgrammet var da også klassikere som frontloop, backloop, pushloops og tabletops. Det betød så at der blev 8 vindere i wave (Kauil Seadi, Nik Baker, Victor Fernandez, Greg Allaway, Robby Swift, Alex Mussolini, Vidar Jensen og Peter Volwater) og at Kauli Seadi fra Brasilien vandt titlen som verdensmester i waveperformance 2005 med Nik Baker som 2´er og Robby Swift som 3´er.

Der blev gået ret hårdt til den i byen, med flere af sejlerne som blev rigeligt loose with da juice, men det hører jo Sylt til. Natklubben Z1 som har letpåklædte piger som attraktion, bliver gerne besøgt af en hel del deaktiverede pro´s ud på aftenen. Det er ikke uden grund at world cuppen samtidig er party week og bestemt en oplevelse værd for enhver surf interesseret.

Læs mere på www.pwaworldtour.com

Over and out fra Sylt.

Robert Sand
Fanatic, Simmer, Quiksilver

Read more

business

pressemeddelse fra Middles

Så bliver der rykket fra den koordinerede gruppe bag save middles. læs deres pressemeddelse her og støt op med alt hvad du har mulighed for

Læs mere
ski

Visning af Supermen d. 26. november!

Supermen udgivelsen nærmer sig og imens vi venter, tilbyder vi jer nu at deltage i et event, hvor filmen vil blive vist på storskærm. Entreen er gratis og der vil være billige øl og vand! Du kan de...

Læs mere