X Games kval og Val Thorens
I sidste uge skrev vi at Hans-Jakob Brandt og Rasmus Dalberg Jørgensen deltog i kvalifikation til X Games i Val Thorens og missede fuldstændig at Rasmus’ søster Trine Dalberg Jørgensen også stillede op.
Trine DJ er på sin første sæson i Val Thorens og vi har fået denne lille dagbog fra starten af sæsonen.
Trine Dalberg Jørgensen – Val Thorens, Blog 1
I dag er det præcis en uge siden, vi er ankommet til Val Thorens. Vi fløj til Geneve lufthavn, hvorefter vi tog en bus til Moutiers og skiftede bus mod Val Thorens. Vi ankom ved 16 tiden, og mødte Christoffer fra Alpservice, som viste os vej mod vores lejlighed sammen med fransk fyr, som hedder Nick. Rasmus og jeg bor i en tre personers lejlighed, med beliggenhed direkte på pisten, og ellers helt centralt oppe i byen, men stadig lidt afsides fra party liv og larm om aftenen/natten. Vi bor småt men godt, og super hyggeligt, med hyggehjørne, indrammet af en lyskæde, som har sit eget system med at tænde og slukke hele tiden. Vi blev introduceret forskellige steder, så vi lige lærte nogle ’vigtige’ mennesker at kende, bl.a. i skibutikken ’Bellacoola’, hvor Mike, en supersej fyr arbejder.
Mandag morgen stod vi tidlig op. Vi kunne ikke vente med at komme ud, for endelig at give den gaz på ski igen. Vi tog til liftkort kontoret og gik der fra med lidt blandede følelser, da vi lige havde brugt over 15.000 kroner på liftkort, men at vi trods alt ku’ stå på ski hver eneste dag, frem til midt i maj måned. Vejret var forfærdeligt, + 2 grader og styrt regn, men humøret var stadig højt og vi smuttede op og kiggede på parken. Vi regnede med at den ville stå dér, superskarp, klar til at træne op mod den kommende SFR tour konkurrence, som vi havde tilmeldt os, og som skulle foregå allerede torsdag til lørdag. Så vi havde lidt travlt med at komme i gang. Skyer overalt gjorde det svært at fornemme hvad der lå, men 4 KÆMPE bunker sne, skulle nok snart udgøre en vild linje med store kickers. Det var lidt skuffende, og stressende ikke at kunne køre og komme lidt i gang, men vi tog i stedet ud og kørte mange kilometer pister, fik trænet ski teknikken, og en masse switch.
Dagen efter skinnede solen, og der var kun få skyer på den ellers helt blå himmel. Jeg var tændt, og vi måtte ud hurtigst mulig. Parken var stadig ikke åbnet, men man kunne nu tydeligere fornemme, hvor store kickersne blev. Meget større end jeg kunne have forestillet mig. Resten af dagen var vi ellers bare ude og give den gaz i det dejlige vejr.
Onsdag, som var vores tredje dag, var vejret også superflot. Men vi var ude i alt 2-3 timer, da vi ikke ville køre os selv helt trætte. Dagen efter skulle vi have træningsdag sammen med alle de andre riders, som også deltog til SFR tour. Så det var vigtig, vi var friske og klar til en lang dag. De var en del forsinkede, men et par timer efter træningen rigtigt skulle være startet, stod parken så klar. Jeg har aldrig set noget stå så skarpt, alt var shapet ned til fineste detalje. Det så godt ud! Og ALT for stort! Det var en kæmpe udfordring for mig, bare at skulle ned mod dem, og jeg var ikke den eneste. Men træningen gik over alt forventning. Kickersne var så fede, og med den rigtige fart, clearede man dem som var det en blå kicker. Vi var ca. 80 deltagere, som ikke havde kunne køre før denne træningsdag, så der var forfærdelig meget ventetid imellem ens løb. Rasmus og jeg fik i alt 4 gennemløb på lige over 5 timer, det var dræbende, og man ville enormt gerne have haft længere tid, men det kunne ikke være anderledes.
Dagen efter, altså fredag, skulle Rasmus køre kvalifikation. Vi skulle mega tidlig op, vejret var lækkert, men bidende koldt. Mine tæer var halvt frosset af allerede inden de gik i gang. De fik et par hurtige træningsløb, og så skulle de ellers være klar til at sætte deres løb. Rasmus fik sat sit løb og var nogenlunde tilfreds, men i tvivl om det nu var nok til at gå videre som de 12 bedste i heat 1 som han kørte i… hans navn blev råbt i højtalerne, og han var videre til finalen, som skulle foregå dagen efter, ligesom kvindernes. Jeg selv, var direkte videre til finalen, fordi vi kun var 7 piger.
Lørdag stod vi igen tidligt op, Rasmus havde sine opvarmningsløb og de gik super godt, han fik både sat nogle gode switch 9’ere på banens første hop og switch rightside 7 på en kæmpe snow box med et stort gab i midten, hvor der snildt kunne være en pistemaskine. Så han var klar. Men i sine to finale runs væltede han sin 9’er, og så var løbet ligesom kørt. Da jeg synes torsdagens træning var gået rimelig godt, var jeg super spændt på mine finale løb. I opvarmningen inden finalen, havde jeg fået sat mit livs største og fedeste 360’ere, og clearede en stor rainbow box nede i bunden.
Mit mål var mest at sætte et løb, jeg var tilfreds med, men efter jeg også væltede begge mine runs i en 5’er, var der ikke så meget mere at se frem til. Jeg var rimelig presset, og irriteret over hvorfor mine ting pludselig ikke kunne sidde som de plejer. Men vi gik begge derfra med en okay mavefornemmelse af, at det var rimelig sejt at have stillet op, og det helt klart var det hele værd. Min første store internationale konkurrence, har nu givet mig endnu mere blod på tanden!
Text: Trine Dalberg Jørgensen
——————–
Video blog fra Rasmus Dalberg Jørgensen på Freeride.dk ->
http://freeride.dk/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewgroup&group_id=3&Itemid=18
——————–