Xenia Kessler vinder i Caribien!
Danske Xenia Kessler er netop hjemvendt fra en god surftur til Caribien, hvor det b. la blev til en sejr i Curacao Windsurf Challange – hør danmarks bedste kvindelige freestyler fortæller om en stor oplevelse.
“Jeg besluttede mig for at deltage i Curacao Windsurf Challenge, som er et årligt event på den caribiske Ø Curacao. Det er vokset fra at være et slalom event, til nu også at have freestyle – feeed udvikling i mine øjne. Det gik også super godt med freestyle konkurrencen, som varede 2 dage ved Spanish Waters in Curacao. Der blev afholdt double elimineringer i alle klasser (under 14, under 18, over 18 og women) i nogle ret svære forhold.
Spottet er gusty, og man skulle være hurtig for at skyde sine tricks af i windpustene. Vinden var ikke så kraftig, så alle var på de store sejl. Jeg sejlede 4.8 og måtte også pumpe i nogle af heatsne. Det var heats af 4 minutter, så alene de korte heats gav lidt ekstra pres synes jeg, meeen blot ekstra udfordring 🙂 Jeg havde nogle OK heats med nogle sikre tricks, og jeg synes det var rigtig fedt at komme ind i konkurrence-mode igen, efter 2,5 måneds surf på egen hånd var det fedt at blive presset lidt og præstere med de andre! Jeg vandt alle mine heats, og blev derfor vinder af Curacao Windsurf Challenge Womens 2010, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for!
Der var stor deltagertilslutning, med deltagere fra Curacao, Aruba, Bonaire, Holland, Den Dominikanske Republik og så Danmark! Nu er jeg hjemme i DK igen, og glæder mig vildt til at komme på vandet på de danske hjemmespots, og prøve de nye tricks af! – yeeeaaah 🙂 Vi ses derude!”
Xenia når hun er bedst – os i Caribien!
En fornem sejr til Xenia Kessler