Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Xgames update: Mændenes Superpipe

ski

Xgames update: Mændenes Superpipe

Kvalifikation onsdag aften

Onsdag aften kastede en gruppe frygtløse mænd sig for første gang ned i den 7.5 meter høje Xames superpipe, der er blevet bygget til lejligheden på Buttermilk mountain, Aspen, CO. Det handlede om kvalifikationen frem mod torsdag aftens superfinale i mændenes halfpipekonkurrence ved Xgames 13. Som altid ved Xgames var luften tyk af forventning og nervøsitet, da hardhitters som Simon Dumont, Tanner Hall og Colby West så småt begyndte at droppe in i den natoplyste megapipe. Det var fra start af tydeligt, at den nådesløse pipe, på grund af sin vanvittige størrelse og meget ringe margen for fejl, virkede skræmmende på nogle af atleterne. Den var heller ikke sen til at kræve sine første ofre, da Mike Riddle og Peter Olenick var efter et par hårde styrt desværre ikke i stand til at fuldføre kvalifikationen.

Tanner Halls double flips, tekniske trickbag og lækre stil placerede ham sikkert som nummer et efter kvalifikationen. Franske Xavier Bertoni spandt problemfrit 9ere til højre og venstre (bogstavelig talt) og smed sikkert adskillige switch 7ere for på den måde at sikre sig anden pladsen. Justin Dorey tog sig af tredjepladsen med tekniske gennemløb indeholdende tricks som alley oop flatspin 3, forskellige 9ere og switch syv begge veje. The Dumont gik bare stort. Rigtig stort. Og sikrede sig en måske lidt skuffende 6. plads.


Resultater for kvalifikationen:
1) Tanner Hall
2) Xavier Bertoni
3) Justin Dorey
4) Kevin Rolland
5) Duncan Adams
6) Simon Dumont
7) Colby West
8) AJ Kemppainen

Finalen torsdag aften

I finalen var det tæt mellem Dumont, Hall og Bertoni. Her kan du se, hvordan det gik ned:

1. Xavier Bertoni

2. Tanner Hall

3. Simon Dumont

Kan du ikke se noget? Så kan du downloade en flash player hos www.adobe.com / eller se videoerne direkte hos www.freecaster.tv

Read more

business

Obama giver håndtegn til drengene

En ny og frisk præsident med rødder på Hawaii er landet. Håndtegnet er der dog ikke så mange der kender.

Læs mere
sheriders

Xgames update: Kvindernes Superpipe kvalifikation

Læs og se i klippet hvordan Torah Bright vandt kvalifikationen. I aften køres finalen. Hvem vinder? Stem her og vind en DVD.

Læs mere