Youngguns i Vejle
Hej alle Young Guns.
Lige en lille beretning fra weekendens Freestyle Camp i Vejle.
Campen startede fredag aften, men vi valgte at stå tidlig op lørdag så vi kunne være i Vejle klokken 09.00.
Klubben Neptun ligger på Brønsodde på nordsiden af Vejle fjord og det bliver nok svært at finde bedre klubfaciliteter end det de råder over. Klubhuset ligger lige ned til vandet og bag klubhuset er der bygget et helt nyt hus med bad, toilet og omklædningsfaciliteter.
Vi var ca. 30 deltagere og efter vi var blevet delt op i to hold riggede vi til og Jens tog sig af begynderholdet og jeg fik Anders som instruktør.
Anders Rasmussen gennemgik forskellige freestyle moves lige fra Duck-jibe til spind-loops. Efter instruktionen gik vi på vandet for at øve de forskellige ting vi havde gennemgået.
Jeg riggede 4.4 på min fars 100 ltr’s skate. Det gik fint et stykke tid, men så forsvandt vinden fuldstændig og vi blev fragtet ind med gummibåden – Rasmus og jeg svømmede rundt og hyggede os og valgte at blive hentet ind som de sidste.
Fra et tidligere event i Skive
Efter at have indtaget de gode burger, tog vi igen på vandet. Jeg tog en af klubbens store brædder og da jeg var midt på fjorden røg powerjointen og jeg måtte igen have hjælp af gummibåden.
Sidst på dagen havde vi en stafet, hvor vi udad skulle lave en Helitack – en duck-jibe om en bøje og på vej ind skulle vi lave et frontloop, dog uden at tage brættet med rundt. Vi vandt suverænt, og jeg var egentlig meget imponeret af at brættet kunne bære os efter alt det hjemmebag vi havde spist.
Om aftenen var der fællesspisning og landskamp. Jeg så dog ikke kampen færdig,
Søndag skinnede solen fra en skyfri himmel og vi fik besøg af Lars Petersen som sammen med Anders gik på vandet for at vise ”lidt” lir på et skolebræt – jeg tror der var mange der var meget imponeret.
Efter igen at have indtaget burgere – stadig de gode, gik vi på vandet til en freestyle session hvor Lars, Jens og Anders bedømte os og efterfølgende gav os gode tips.
Jeg fik lavet et par Reverse Duck-Jibes – Helitacks –Sail og Body-360 og lign.
Efter igen at have indtaget noget hjemmebag var der præmier og fri sejlads. Jeg riggede op et par gange, og ville til sidst ud på formulaen, men min far mente at vi skulle hjemover og det var nok også godt nok for vi var først hjemme klokken halv syv, og jeg var vidst også lidt træt.
Jeg håber at de i Vejle vil gentage succesen og afholde et lignende arrangement næste år – gør de det møder jeg helt klart op, og vil opfordre jer andre til at gøre det samme.