Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Portræt af en upcommer

windsurf

Portræt af en upcommer

Nordjyderne rykker!
De går stille med dørene oppe i Nordjylland, men det er helt klart at der er masser af surftalent at bygge på. Oppe i det vindsikre nord træner de til daglig i Kjul, Asaa, Frederikshavn eller på et af de mange mindre kendte men rigtig gode surfspots, der findes i området.
Og i weekenden dukker de op i Klitmøller, Hanstholm, Hvide Sande og hvor forholdene ellers er til det.

En af de mest markante upcoming stars er 20-årige Jonas Knudsen.
Home-adressen er tæt på Sæby ved østkysten, men Opel Corsaen kommer vidt omkring med grej på taget. Hjemme ved gården, hvor vildtet går frit, – hvis det da ikke ligger i familien Knudsens fryser, kan Jonas se Østkysten og nogle af de mest eminente freestyle forhold fra sit værelse. Er vinden i vest, ruller han til Vestkysten, men i østlige vinde meldes der om kongedage lige udenfor døren.

Jonas var i Brasilien sidste vinter og udviklede sig markant på få måneder. Fra Young Gun niveau i 2008 til flot sejlads i A-klassen i 2009. Manøvrerne øves på den velkendte måde, – først ved DVD-studier og senere trin for trin på vandet.

Om træningen siger Jonas: Jeg synes det er sjovt at prøve en masse forskellige moves, men jeg har besluttet at fokusere på mit switchstance og udvælge nogle tricks, og få dem til at sidde. Jeg har landet en del forskellige, men tryllekunsten er at blive stabil. Jeg fik bla. taget hul på Eslider’en i Brazil, men fik aldrig "the magic touch". For nylig var jeg ude med freestyleren herhjemme, og besluttede at træne Eslider’en.

Der var meget ustabil vind og jeg kunne kun plane i stødene, men jeg fik 5 forsøg. Den første sad clean, nr 2 stod jeg på røven, nr. 3 blev til en god 540, nr. 4 stod jeg på røven, og nr. 5 sad lige i skabet. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hele femøren, da den lykkedes igen! Det er lige præcis den følelse, der gør at jeg elsker windsurf!… 🙂

Min inspirationskilde og tilgang til windsurfing stammer fra mine ældre brødre Benjamin og Ruben. Lige så længe jeg kan huske, har jeg set dem windsurfe, og de er uden tvivl igangsætterne bag min store passion.

Når jeg træder ud i vandet, glemmer jeg dagligdagens bekymringer, og selv om kroppen arbejder på fuldt tryk, så vender jeg tilbage til stranden med en følelse af velvære og overskud.
Windsurfing er en sport med en utrolig varietet, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af det! Der er altid en ny manøvre, et nyt sted at sejle, en ny bølge, og vinden er aldrig som den var lige før.
Glæden og følelsen af total frihed er ubeskrivelig, og når forholdene er gode, er der ikke noget i verden jeg hellere vil!

Tirsdag den 11. august gik det galt.
Jeg havde min nye JP Freestyle 89 i vandet for første gang. Der blæste til et godt powered 4,8 med høj solskin og gutterne på vandet! Det kunne ikke blive andet end en kongedag i Kjul! Det kørte derudaf på det nye board, good times og full gass og så sker det. Der kommer "ribbensteg" på menuen!

Fully powered sætter jeg af til en airflaka ude bagved. Jeg tænker "uh den bliver wicked den her", og et splitsekund efter tænker jeg "uhh den kommer til at gøre ondt den HER"!

Boardet går ned på snuden, og jeg bliver bogstaveligt talt kløvet ind over min bom! Jeg kan næsten ikke få luft og lægger mig ind over board’et. Mathias ser mit styrt, sejler over til mig, spørger om jeg er okay, og om jeg kan komme ind, "ja tak, men det gør nas" siger jeg.

Vi kommer ind på stranden og jeg lægger mit udstyr. Men da jeg spænder min trapez af, kan jeg mærke der er noget helt galt, – jeg kan ikke trækket vejret rigtigt og det gør nuller naller. Vi bliver enige om at stoppe mens legen er god, og Mathias henter hurtigt udstyret.

Jeg beslutter mig for at tage tøj på, men pludselig kan jeg mærke at jeg er ved at besvime, det flimrer for øjnene og bliver sort. Jeg sætter mig ned med hovedet mellem benene, og kommer til mig selv efter et stykke tid. Vi bliver enige om at jeg skal på skadestuen og Mathias får hurtigt pakket sammen og off we go!

Man kan vist roligt sige at Mathias var dagens mand, havde han ikke været der havde jeg råbt "MEDIC" og ringet 112. Jeg kommer ind på skadestuen i bedste Baywatch stil, stadig i våddragt og bliver undersøgt at doktormanden som fortæller mig at det kun er slaget, men jeg skal lige i røntgen for sikkerheds skyld. Jeg venter i 2 timer på svar og får at vide at det er kraftigt slag, og at jeg bare skal hjem og slappe af med et par smertestillende.

"Heldigt” – tænker jeg. Onsdag ringer telefonen fra Hjørring Sygehus, der fortæller at jeg har brækket 3 ribben og min venstre lunge er punkteret og klappet sammen og det vil være fint hvis jeg lige kom ind til observation….

Jeg bliver indlagt til operation onsdag og udskrevet fredag. Nu kan jeg så vente på at mine hotwings er gode igen, så jeg kan komme ud og prøve resten af det nye udstyr, – forhåbentligt vender jeg farligt tilbage til DM 😉

Du kan følge Jonas Knudsen og hans underholdende tekster og videoer på www.jonasraerupknudsen.dk

Sejlnr: D-103
Sponsorer: JP/NeilPryde

Read more

windsurf

DM i Køge i weekenden

Sidste afdeling af Formula/Slalom ranglisten samt DM bliver afviklet i den kommende weekend i Køge..

Læs mere
anon

CheckUp med Simon Knudsen

seksten, langlemmet og uduelig. Ved første øjekast en standard teenager, men giver man Simon Knudsen et par ski, så kan alt ske.

Læs mere