/Casper Steinfath behersker seks typer vandsport i ny kortfilm

Casper Steinfath behersker seks typer vandsport i ny kortfilm

Af Alexander Vissing

Nicklas Kold Nagel er manden bag en ny kortfilm der skildrer en af verdens bedste SUP surfere erobre seks forskellige typer af vand sport inden for blot ét døgn. Se den gratis her.

Casper Steinfath har aldrig været bange for en udfordring. Om det er at vinde VM guld eller krydse Skagerrak på SUP som den første i verdenen. Nu er han så igen på banen med et nyt projekt – en kortfilm produceret af Nicklas Kold Nagel, som også tidligere har bragt flotte billeder her på Riders.dk

’SIX A DAY’ følger Casper beherske seks forskellige typer af vandsport langs Vesterhavet på blot ét døgn, og der er dermed lagt op til fuld action alle seks minutter igennem. Se kortfilmen gratis i bunden af artiklen.

 

Foto: Nicklas Kold Nagel

 

Klar motivation

Idéen opstod tilbage i foråret hvor Casper præsenterede projektet for Nicklas. Tiden var dog knap, så det endte med at Nicklas flyttede til Klitmøller hele August for at føre det til livs. Og spørger man ind til driften bag ’SIX A DAY’, står det klart at kærligheden til vandsport skal ud til folket.

 

“Vi syntes der manglede at blive sat fokus på de forskellige muligheder for vandsport vi har Danmark, og ikke mindst den natur vi har langs Vesterhavet. DK er meget mere end sennepsmarker og kanalrundfart” – Nicklas Kold Nagel

Foto: Nicklas Kold Nagel

Foto: Nicklas Kold Nagel

 

Udfordrende vejrforhold

At skulle presse seks vidt forskellige typer af vandsport ind på blot 24 timer lyder som noget af en udfordring. Og især vejret spillede holdet et puds i forhold til geografi og type vandsport.

 

“Filmen krævede helt særlige vind/vejr forhold så det både var vind til at Kitesurfe på Grenen i Skagen, men også en fornuftig swell og bølger i Løkken. Vi havde et ”weather window” på 10 dage og vejret var med os på den 10. dag” – Nicklas Kold Nagel

Foto: Nicklas Kold Nagel

 

Alternative discipliner satte sit præg

Casper er efterhånden blevet en erfaring herre i diverse vandsport, hvilket ’SIX A DAY’ også skildrer. Spørg man ham selv kan han da også nikke genkende til, at det var det mere alternative aktiviteter der var sværest at mestre.

 

”Den sværeste disciplin ligger nok et sted mellem Flamingo Ridning og så den gode gamle fiskestang. Det var ikke nemt at styre den vilde flok Thyboer på den lyserøde kongefugl, og vi er vist alle klar på en rematch næste sommer!” – Casper Steinfath

Foto: Nicklas Kold Nagel

Foto: Nicklas Kold Nagel

Foto: Nicklas Kold Nagel

 

Se ’SIX A DAY’ her

Nu kender du historien bag, og nu skal du nyde den seks minutter lange kortfilm ’SIX A DAY’ med Casper Steinfath. Vi vil på vandet nu!