SKI & SNOWBOARDNy dansk skifilm fortsætter succesen i LAAX

Alexander Vissing7 måneder siden1 min

En længeventet drøm om at besøge det schweiziske parkmekka LAAX, blev omsider forfulgt af crewet bag den kommende danske skifilm.

Tilbage i efteråret kunne vi afsløre at en ny dansk skifilm var i støbeskeen. Første filmtur gik til Helsinkis urbane gader, for herefter at rykke til Schweiziske LAAX, et område kendt for at have noget af det ypperste man kan finde inden for parkskiløb. Med over en meters nysne og bragende solskin størstedelen af tiden, kunne det ikke andet end at gå godt, da holdet lagde vejen forbi tilbage i Februar.

 

Lasse Lehwald i LAAX // Foto: Jacob Gramtrop

 

Den første uge bestod holdet af snowboarderen Lasse Lehwald samt skiløberne Andreas Secher, Jakob Ebskamp og Mikkel Hjort-Pedersen. Med en meter nysne til at starte ud på, stod menuen først på at nyde godt af dybe puddersving, der med holdets lidt for smalle parkski resulterede i både rigelige face shots samt en pæn mængde udfordringer for filmeren Mikkel.

 

Joachim Clausen Hansen går stort! // Foto: Marius Hansen
Et billede siger mere end tusind ord – parten fra LAAX bliver vild!

 

Perfekte forhold til den perfekte park part

Holdet var dog taget til LAAX for at køre, hvad må siges at være en af Europas absolut bedste parks. De kan præstere både store perfekte kickers samt en lang pist pakket med obstacles hele vejen, og der blev givet gas både på ski og board. Der var spring vibes i luften og bløde landinger i parken, og med den begejstring, der var blandt drengene, fik alle lyst til at sende den ekstra meget.

 

Jakob Ebskamp lægger an til bs-450 ud
Marius Hansen steezer den ud // Foto: Jacob Gramtorp

 

I den anden uge fik holdet fornøjelsen af et forøget selskab bestående af Joachim Clausen Hansen, Simon Storgaard, Marius Hansen og Jacob Gramtop, hvor vejret fortsat artede sig perfekt. Alle gav den gas, og ikke mindst, hypede hinanden til at få de fede klip i kassen.

 

Forvent masser af Norge

Drengene er dog allerede på farten igen, hvor de pt. befinder sig i de norske fjelde. Her går rejsen med DFDS til både Chrstoffer Hoves hjertebarn Ringkollen Parken samt Thomas Trads’ hjemmebane i Trysil, hvor niveauet kun kan forventes at blive presset yderligere, inden hele skimiljøet samles til DM i Avoriaz i påsken.

Til slut sender holdet et skud ud til alle, der hjælper med at realisere projektet;
 One Open Sky, Skatepro.dk, DFDS, LAAX, Trysil, Christoffer Hove & Ringkollen Parken, Riders.dk samt Sunweb & Ecart.

 

Læs mere om baggrunden bag filmen HER.
Læs om holdets første film tur på urban mission i Helsinki HER.

 

Alexander Vissing

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.