SKI & SNOWBOARDPatrick Bessert melder klar til Freeride DM 2020

Jens Peter Frederiksen4 uger siden2 min

I forbindelse med det forestående Freeride DM 2020 i Ski & Snowboard har vi taget en snak med snowboarderen Patrick Bessert.

 

Patrick, Freeride DM står lige for døren, hvordan har du forberedt dig til årets DM?
Det hele er lidt nyt for mig i år, eftersom jeg er startet på uni efter 9 sæsoner. Jeg sidder herhjemme og forbereder mig til eksaminer samtidig med, at jeg rejser lidt frem og tilbage mellem Danmark og alperne. Indtil videre har jeg haft en 8-10 skidage og jeg tror ikke, at jeg kommer afsted igen før Freeride DM. Medmindre der kommer et ordenligt dump, så kan jeg nok ikke lade være med at tage en forlænget weekend 😉 Det handler lige om, at koordinere og finde den rette balance i år.

Forberedelserne er derfor primært herhjemme i form af løb, en masse squats, balance og generelt styrketræning i centeret. Jeg prøver at opretholde en god grundform. Jeg døjer lidt med en skulder der skal opereres, så der er lidt damage control med en masse små daglige øvelser, som skal holde den på plads.

Når jeg er i bjergene, kører jeg stort set altid freeride, uanset forholdene. Det handler bare om at komme ud hver dag, spotte fede linjer og få kørt det, som man har visualiseret for sig. Op til konkurrencer prøver jeg altid at få hoppet nogle klipper, få noget flow i mit snowboarding og linke nogle features. Jeg kører selvfølgelig også lidt i parken, men det er efterhånden kun i forårsslush og med bløde landinger haha.

 


Der spottes linjer ved Freeride DM 2019 // Foto: Emil Brandt & Anton Lisner

 

Hvem skal man holde øje med (udover dig selvfølgelig) på snowboard i år?
Jeg synes man skal holde øje med alle dem som stiller op. Vi har en masse dygtige snowboarders i Danmark og jeg håber, at de kommer og stiller op i år. Både damer og herre. Så får vi en fed konkurrence på snowboardsiden. Jeg ved det kan være svært at få fri i uge 7, hvis man arbejder på sæson, men det gælder om at have de gode overtalelsesevner på overfor chefen. Det er en sjov uge i Fieberbruun og jeg håber der er mange andre boarders som er friske på at give freeride et skud.

 

Du har været med til Freeride DM før, hvad synes du er det fedeste ved ugen?
Det er fedt at være samlet med en masse mennesker, som man deler samme passion med. Det er en god mulighed for at få nye venner i miljøet og det er altid et godt samlepunkt for folk man har mødt gennem årerne. Og så er der selvfølgelig festerne. Folk plejer at være sendt helt på månen.

 

Patrick og makkeren Hampus flipper burgere ved sidste års DM // Foto: Emil Brandt & Anton Lisner

 

Patrick Bessert blå bog
  • 29 år gammel
  • Bor i 8000, Aarhus
  • 9 sæsoner på snowboard i bagagen
  • Studerer til dagligt Teknologisk Antropologi og arbejder som handicaphjælper, når ikke han er skibums
  • Fun fact: Har vundet bordtennisturneringen til NM (Scandinavian Big Mountain Championships red.) i Riksgränsen og væltet i en masse FWQ’s (Freeride World Tour Qualifiers red.).

 


Foto: Heikki Hakulinen

 

5 hurtige spørgsmål

 

1. Musik når man shredder ja/ nej? Hvis ja – hvad hører du?
Ja og nej! Jeg har oftest musik i ørerne når jeg hiker eller tourer op ad. Så står den på enten old school eller tung hiphop, men det er et no go når man er ude i backcountryen med sine venner. Man skal kunne høre hinanden og omgivelserne omkring en. Safety first venner!

 

2. Bedste sted at køre freeride?
Der hvor sneen er bedst! Jeg har kørt mange fede steder i Europa, Japan og Canada. Men der er noget specielt over Verbier og selvfølgelig hjemme i St. Anton.

 

3. Hvad bestiller du i baren på aprés?
Øl og shots. Party patroner med snabel, hvis det stikker helt af.

 

4. Hvad er din bedste oplevelse med et snowboard under fødderne?
Det er svært at vælge dén bedste. Det var specielt at rejse fra surf i Filippinerne til dyb pow i Japan. First tracks, et godt boot hike eller en tour bliver man aldrig træt af og stoken er altid høj.

 

5. Nævn en ting du altid har i rygsækken udover lavinegear, selvfølgelig
Solbriller helt klart. Men ellers så lidt som muligt. En flaske vand, en madpakke og noget chokolade.

 

Tak for ordene, vi ses i uge 7!
Selv tak! Skud ud til K2 for at sætte mig op med et split setup i år. Shred hårdt derude alle sammen!

 

Du kan følge med i hvad Patrick har gang i på hans Instagram: www.instagram.com/patrickbessert

 

 

Følg med på Freeride DMs instagram: www.instagram.com/freeridedm

Læs mere om Freeride DM: www.freeridedm.dk

 

Endnu ikke tilmeldt? 

Du kan stadig nå at tilmelde dig. Følg linket her: www.freeridedm.dk/tilmelding

 

Coverbillede: Mia Maria Knoll – Open Faces

Jens Peter Frederiksen

Har været en del af Riders.dk siden 2011. Jens Peters passion findes i hovedsageligt i skisporten, hvor freeride og freestyle fylder mest, dog er surfing begyndt at fylde mere og mere. Til daglig arbejder Jens Peter med Marketing og har en kandidat fra CBS. E: jens@riders.dk

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.