Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 Stærke til Trine Dalberg Jørgensen

5 Stærke til Trine Dalberg Jørgensen
5 stærke

5 Stærke til Trine Dalberg Jørgensen

Trine DJ er vendt tilbage med brædder under fødderne! Efter en skadespause på næsten to år, har hun nu taget skridtet videre og er hoppet i instruktøruniformen. Gennem Den Danske Skiskole har hun uddannet sig til Basic Ski Instructor 2 og bruger igen hverdagen i sneen, men med et lidt andet fokus end tidligere. Hun er blevet inden for de europæiske grænser og har bosat sig i ST Anton – det store område med rig mulighed for freeride. Den tidligere Danmarks Mester i Freestyle fortæller lidt om sæsonens planer, og hvad hun gør for at være med på moden.

Hvor skal du hen og shredde den kommende vinter?

Jeg er taget på sæson i Østrig, St. Anton i år! Det er min 5. sæson efter at have haft 3 sæsoner i Frankrig og en i Mammoth, så eventyret foregår lidt tættere på DK i et helt nyt træningsmiljø i år. Det bliver skidegodt.

trine

Hvad er det mest undervurderede skisportssted?

De fleste af os har travlt med at komme til alperne, USA, Canada, Australien og New Zealand for selve eventyret. Men træningsmæssigt har Skandinavien i realiteten alt, hvad en skiløber har brug for. Freestylemæssigt er Kläppen i Sverige genialt, pga. en skarp park og hurtig tilhørende træklift, som er lig med mange laps på en dag. Men et par timer væk ligger altså stadig Vallåsen, (hvor jeg har lært at stå på ski som barn) som er optimalt at lave en-dags ture til, når studiet/jobbet og ikke mindst pengepungen er presset.

trinedj

Hvem/hvad skal man holde øje med den kommende vinter?

På den internationale freestyle scene skal man holde øje med 14-årige Kelly Sildaru, som er den yngste og mest imponerende lille skistjerne nogensinde, der stiller sig øverst på podierne til slopestyle konkurrencer, foran den kvindelige verdens elite. Hun har haft den helt rigtige skitræning og smider store tekniske tricks, som ikke er set før i hendes alder. GID JEG HAVDE HAFT DE TRÆNINGSMULIGHEDER, HUN HAR!
Men DK har kæmpe nyheder på skiscenen, som fremadrettet øger træningsmulighederne for danskere. Om ret præcist et år åbner vores verdensunikke Amager Bakke, som gør det muligt at træne skiløbet herhjemme. Desuden er der nu skabt et freestyle kraftcenter, hvor skiklubberne arbejder sammen om at optimere træningen og have fokus på udviklingen af danske freestyle skiløbere, forhåbentlig med et stærkt dansk landshold en dag. Derudover er der nu stiftet Danmarks første kvindelige skiklub, hvor vi laver events og skiture sammen, med fokus på kvinders udvikling på pisten, off-pisten og fremadrettet også freestyle. Er du kvinde med interesse for ski så tjek Shredsisters ud og meld dig ind i et kæmpe fællesskab.
Desuden har min bror Rasmus DJ en helt pakket konkurrence kalender for denne vinter, hvor han ligger alt sin tid og kræfter i at kvalificere sig til OL18, så det er også vanvittig spændende at følge.

Trine

Hvad er hot og not denne vinter?

Hot : Jeg prøver at få gjort dobbelthager og bøvser hot. Så jeg nemlig med på moden hele tiden.

Not : Billeder på instagram af kaffelatter og perfekte måltider som er umulige for mig at efterligne.

Du er nu endelig tilbage på sæson efter en længere skadespause, men du har lidt andre planer for sæsonen end tidligere – kan du fortælle lidt om, hvad der skal ske nu?
Livet som freestyleskier er vendt op og ned efter endnu en knæskade jeg pådrog mig til en stor slopestyle konkurrence for to år siden. Dengang var målet OL. Efter et heftigt skadesforløb er jeg bare vanvittig glad for at være tilbage på ski, dog med et lidt nyt perspektiv. Hovedfokus er alsidighed, og derfor har jeg valgt freeride destinationen, St. Anton i år, hvor jeg skal køre en helvedes masse pudder med et fantastisk godt crew hernede. Desuden skal jeg undervise som ski instruktør på pisten, og tage et step eller to mere af den professionelle ski instruktør uddannelse, med porte/pukler og lavine-sikkerhedstræning, med Den Danske Skiskole.
St. Anton har også en park hvor jeg skal finde selvtilliden tilbage, hygge mig og vænne knæene til hop. Skal deltage i freeride DM i uge 12, hvor målet er en top 5 placering. Ellers kommer jeg at ligge en del tid i det nye freestyle kraftcenter, Skiklubben Shredsisters og Amager Bakke – så vi i DK kan få skabt de svedigste træningsmuligheder uden et eneste naturligt bjerg.

trine

Trine takker SOS sportswear, Salomon, Hestra og Ski & Fritid for hjælpen med udstyret til sæsonen.

Vi ønsker Trine held og lykke med sæsonen, træningen og livet i bjergene!

Følg Trines træning, prioriteringer og livet i bjergene lige her !

Genlæs sæsonens tidligere 5 stærke her:

Read more

5 stærke til Martin Schøber
ski

5 stærke til Martin Schøber

Den berømte og berygtede Martin Schøber er manden med svarene i denne uges udgave af 5 Stærke. Martin har haft fast vinterbase i Sankt Anton de sidste otte vintre, og fortsætter her med at udvikle ...

Læs mere
Marokko byder på varierede surfspots
kitesurf

Marokko byder på varierede surfspots

Riders.dk tog med på surftur til Marokko for at undersøge de forskellige muligheder for at surfe. Med en kystlinje på 1.835 km er der rigeligt med forskellige spots, der gemmer på både begyndervenl...

Læs mere