Anja Bolbjerg vinder Røldal Freeride Challenge
Den nyslåede danmarksmester i freeride skiing, Anja Bolbjerg, konkurrerede med verdens bedste offpiste-skiløbere I Røldal Freeride Challenge over weekenden og vandt. Aldrig tidligere har en dansker formået at kvalificere sig til finalen og overraskelsen var også stor da resultatet blev offentliggjort fredag aften. Finale dag 2 blev desværre aflyst på grund af for stor lavine fare, men dette betyder også at Anja nu har sikret sig en plads i Freeride World Tour 2011 med start i Socchi, Rusland.


“Det er rigtig spændende og en kæmpe mulighed. Jeg havde slet ikke regnet med at vinde, men jeg kørte selvfølgelig efter bedste formåen” siger Anja Bolbjerg, Danmarks bedste freerider og tidligere OL-deltager i pukkelpist.
Bolbjerg vandt for nylig DM i Freeride i franske Les Deux Alpes hvor hun slog alle konkurrenter, både kvindelige som mandlige. Freeride er en ny sport, hvor det gælder om at finde den bedste rute ned over en uberørt bjergside, hvor kun start og slut er markeret. Den ”bedste” linie, som det kaldes bedømmes efter sværhedsgrad – dvs. der kigges på hvad man ligger ind ad forskellige hop ud over klipper og svære passager ned igennem couloirs og stejle stykker. Samtidig bedømmes løbet ud fra ”flow” – hvilket vil sige om man formår at holde fart, ikke fare vild eller virke tøvende. Det var især det sidste Anja vandt på i denne konkurrence.
Konkurrencen i Røldal er den største internationale konkurrence Anja Bolbjerg har i freeride sammenhæng, idet hun i Norge har kæmpet mod de bedste kvindelige freeridere i verden.
Nyder ventetiden til turen går mod DK. Trip to Odda…
Turen går nu tilbage med Oslo-båden i aften, da alle flyafgange stadig er aflyst.
Resultat
Damer:
Anja Bolbjerg DEN (19,7)
Jeanette Hargin SWE (19,2)
Anne May Slinning NOR (18,8)
Mænd:
Erik Sunnerheim SWE (21,4)
Christian Björk SWE (20,9)
Torgrim Vole NOR (20,3)
Tillykke til Anja og vi ønsker held og lykke med næste sæsons Freeride World Tour!
Alle fotos: Nanna Torpe
Tak til http://visitnorway.dk