Anmeldelse: SPAM 2.0
Regnen har plettet gadebilledet de sidste dage, så tiden har været inde, til at samle sig foran DVD-alteret for at lure nye film igennem.
Sidste år havde jeg fornøjelsen af at anmelde spam 1 fra Synvision og til min store glæde er Spam 2 nu endelig kommet, så den skulle klart lures igennem.
Lad det være sagt med det samme – jeg havde højde forventninger til materialet i filmen, da jeg synes at windsurfscenen nationalt og internationalt har rykket sig gevaldigt de sidste år. Robert Sand selv har også givet den masser af gas og med hans psyko-part i Red Bull Storm Chase har han lagt pres på sig selv og mine krav til actionniveauet.
Filmen er bygget op omkring en lang række lokationer som alle introduceres ud fra GoogleMaps – fræk lille detajle, der giver nye i sporten et godt overblik over hvor vi er på kloden og samtidig bekræfter os andre i at der kan surfes alle steder i denne verden.
Lydsiden er klassisk Synvision stil med harcore rock blandet med mellow style musik – lige siden gymnasiet, hvor jeg blev erklæret tonedøv (nok mest fordi jeg synes det var sjovest bare at fyre løst på instrumenterne) har jeg kommenteret alt for meget på films lydsider, men som jeg ser det, falder det ok i hak med billedsiden i filmen.
Som sagt havde jeg høje forventninger til billedsiden inden filmen og jeg må sige at jeg sidder tilbage med en positiv índstilling.
Filmen får 5 ud af 6 logoer
Producent Synvision
Pris Gratis i alle landets surfbutikker fra 1. april
Super godt at se at drengene er gået for at få så meget varieret film med – lokationsantallet er overvældende og med parts som Norge og Cap Verde får du noget som du ikke vidste fandtes. Parten fra Norge indeholder korte klip fra nogle voldsomme dage der oppe – jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere derfra, men man kan jo ikke vinde hver gang. Cap Verde er et syn for guder med lange vilde waverides og areals til du segner – very nice! Filmen har selvfølgelig klassiske GC og Fuerte parts med storm og aggressiv windsurf – det skal en windsurffilm have og der er ikke noget som en rigtig GC storm. SA parten vækker minder fra min egen tur derned og man bliver jo helt varm i det rustne windsurfhjerte og man kan mærke frygten hos en selv, når der deles vaskere ud på pointen.
Når du har set filmen et par gange og måske er lidt træt af lydsiden så prøv at skifte lyd side for så finder du en lille sjov feature – nemlig originallyden fra optagelserne – specielt parten fra Cap Verde er god hvor Jason P kommenterer de andres sejllads.
Spam 2 er et must have, for dig der er hooked op på actionfyldt windsurfing – og til alle er andre – se denne film så forstår I hvorfor windsurf er the shit – 100% pure nastyness!
Alle anmeldelser på er vurderet efter fælles retningslinier