Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Åre i fokus: Den magiske kolde vinter i nord

Åre i fokus: Den magiske kolde vinter i nord

Åre i fokus: Den magiske kolde vinter i nord

I denne skisæson sætter Riders.dk fokus på en helt særlig destination i det skandinaviske ski- og snowboardmiljø: Åre i Sverige.

Vi kommer til at interviewe nøglepersoner fra lokalmiljøet, udforske freeride mulighederne, dykke ned i områdets udvikling, og se nærmere på de kommende projekter, der skal sikre destinationens relevans mange år frem. Målet er at give et dybdegående indblik i, hvad der gør Åre til en af Skandinaviens mest betydningsfulde og levende vintersportsdestinationer.

Af Troels Iversen, Riders.dk 

Den magiske kolde vinter i nord

Åre er et af Skandinaviens mest ikoniske skisportssteder, kendt for sin rå natur og ægte vinterstemning. Beliggende i det nordlige Sverige, omgivet af bjerge og dybe skove, tilbyder skiområdet en oplevelse, der føles langt fra de mere turistprægede Alper. Her handler det ikke kun om skiløb, men om at mærke vinteren, som den virkelig er. Når temperaturen falder helt ned til -30 grader, bliver skiløb i Åre noget særligt. Kulden bider i kinderne, og luften føles skarp og ren i lungerne. Sneen knirker under skiene, tør og let, hvilket giver en helt unik følelse. Det er netop i disse ekstreme forhold, at man forstår, hvorfor mange mener, at det er her, man oplever “rigtig vinter”.

At stå på ski i så lave temperaturer kræver det rette udstyr og forberedelse, men belønningen er stor. Stilheden i bjergene bliver næsten total, kun afbrudt af lyden af skiene mod sneen. Solen står lavt på himlen og kaster et gyldent lys over landskabet, mens frosten får træerne til at glitre som krystaller. Åre er derfor ikke bare en destination for skiløb, men en oplevelse af naturens kræfter i deres reneste form.

Lær at elske kulden

Du vågner til -32 grader. Kulden rammer dig med det samme, og det føles næsten som små stik i ansigtet, idet du træder udenfor. Den første tanke er måske, at det ville være langt mere fristende at blive inde i hytten, pakke sig ind i tæpper og lade dagen gå stille forbi. Men netop på de koldeste dage gemmer der sig noget helt særligt derude.

For når vinteren for alvor viser tænder, bliver oplevelsen også desto mere intens. Stilheden, den tørre luft og den knitrende sne skaber en stemning, som er svær at finde andre steder. Det kræver dog, at man er godt forberedt. Sørg for at beskytte ansigtet med frosttape, pak en ekstra tyk buff, tag varmesokker på hvis muligt, og brug gerne en tynd merinouldhandske under dine luffer. Og vigtigst af alt, giv dig selv lov til et par ekstra kaffepauser i løbet af dagen.

I Åre er det ikke unormalt at stå på ski i temperaturer mellem -35 og -20 grader fra december til februar. Det er her, man virkelig mærker, hvad en ægte nordisk vinter er. Kulden ændrer hele oplevelsen; dine skistøvler bliver stivere, skiene reagerer anderledes, og hver bevægelse føles mere præcis. Samtidig gør tanken om de varmere forårsdage med blød slush og solskin oplevelsen endnu mere kontrastfuld.

Vi har samlet et udpluk af vores egne vinteroplevelser fra og omkring Åre, hvor kulden bider, og vinteren viser sig fra sin mest rå og magiske side.

Alle fotos tilhører Troels Iversen (følg ham på instagram) og må ikke benyttes online, print eller lign. uden tilladelse…!


Polyver of Sweden - den bæredygtige løsning til kolde fødder

Polyver Sweden er et svensk outdoor-brand med rødder i det naturrige område Jämtland, hvor barske vintre har formet både livsstil og produktudvikling. Virksomheden blev grundlagt i 2005 med en ambition om at skabe varme og pålidelige vinterstøvler til nordiske forhold. Fra starten har brandet haft fokus på funktionalitet, kvalitet og komfort i ekstreme vejrforhold. Produktionen foregår i byen Pilgrimstad (1.5 time fra Åre), hvor naturen fungerer som en konstant inspirationskilde. Her udvikles og testes produkterne i det samme miljø, som de er designet til at fungere i.

Brandet er kendt for sine lette og isolerende støvler, som kan modstå temperaturer helt ned til minus 40 grader. Polyver Sweden arbejder samtidig målrettet med bæredygtighed i deres produktion. En central del af deres strategi er at samle design, udvikling og produktion ét sted i Jämtland. Dette reducerer transportafstande og mindsker virksomhedens samlede CO2-aftryk. Den lokale produktion gør det også muligt at have fuld kontrol over kvalitet og materialer.



Polyver Sweden repræsenterer derfor en kombination af svensk håndværk, innovation og miljøbevidsthed. Deres lokale produktion og fokus på holdbare produkter gør dem til et eksempel på moderne, bæredygtig industri i Norden.

Vi har på Riders.dk testet følgende modeller: Classic Sport Low, Classic Sport Mid og Classic Sport High. 

Vi kan varmt anbefale alle tre modeller, som tjener samme formål. At holde din fod varm og tør. Vi har anvendt dem i -35 grader og +15 grader, og det er en fantastisk komfortabel støvle uanset hvad du udsætter den for. 

Read more

Fjällräven stempler ind

Fjällräven stempler ind

Alle skiløbere og snowboardere må have 110 % tillid til deres udstyr, når man bevæger sig ud i krævende forhold på bjerget. Derfor var vi på Riders.dk redaktionen meget nysgerrige, da vi så, at det...

Læs mere
16-årige Melvin Seliberg vinder Red Bull Unrailistic

16-årige Melvin Seliberg vinder Red Bull Unrailistic

Foran et fyldt stadion i Åre leverede den blot 16 årige svensker Melvin Seliberg en opsigtsvækkende præstation, da han vandt Red Bull Unrailistic 2026. Den unge freeskier tog ikke blot sejren i hov...

Læs mere